23948sdkhjf
Del siden
Job

Bliv Procurement Coordinator hos Unicon A/S

Vil du være med til at optimere indkøbsprocesser og skabe værdi i en international virksomhed? Brænder du for struktur, systemer og samarbejde på tværs af organisationen? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye Procurement Coordinator!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Vejle Kommune

En central rolle i en virksomhed med globalt udsyn
Unicon er Danmarks førende producent og leverandør af færdigblandet beton og en del af Cementir-koncernen. Stillingen er forankret i vores N&B-region (Nordic & Baltic), hvor vi er i gang med en spændende udvikling af vores indkøbsfunktion – og du får en vigtig rolle i at drive denne udvikling videre.

Som Procurement Coordinator bliver du en nøglespiller i vores indkøbsfunktion, hvor du sikrer, at vores processer kører effektivt og i overensstemmelse med både lokale og globale retningslinjer. Du får en bred kontaktflade og arbejder tæt sammen med både vores lokale forretninger og regionale procurement-team.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i vores indkøbsfunktion
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder – du bliver en aktiv del af den transformation, vi er i gang med i hele
  • Cementir
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
  • En arbejdsplads på vores hovedkontor i Vejle, hvor vi har det sjovt, hjælper hinanden og har et godt kollegialt fællesskab
  • Fleksible arbejdsforhold og attraktive ansættelsesvilkår

Din rolle hos os
Som Procurement Coordinator får du ansvar for at drive og optimere vores indkøbsprocesser – fra oprettelse af indkøbsordrer og håndtering af fakturaer til vedligeholdelse af stamdata og kontraktadministration. Du arbejder i SAP og andre procurement-systemer og bidrager aktivt til forbedringsprojekter og analyser.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drive og forbedre indkøbsprocesser i tæt samarbejde med interne interessenter
  • Håndtere indkøbsordrer, fakturaafstemning og godkendelser
  • Vedligeholde stamdata for materialer og leverandører
  • Administrere kontrakter og sikre overholdelse af godkendelsesflows
  • Understøtte projekter og systemforbedringer i SAP og andre platforme
  • Udarbejde analyser og rapportering på indkøbsperformance og compliance
  • Varetage indkøb inden for indirekte kategorier og bidrage til optimering af arbejdskapital

Hvem er du?
Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret person, der trives med at arbejde i systemer og har blik for både detaljer og helhed. Du har en naturlig interesse for processer og compliance og motiveres af at skabe forbedringer.

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for indkøb, logistik eller økonomi
  • Erfaring med indkøbsprocesser og stamdatahåndtering
  • Kendskab til SAP er en stor fordel
  • Erfaring fra en større koncern er en fordel
  • Flydende dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.

For yderligere information se www.unicon.dk og YouTube filmen Unicon Fordi du kun støber én gang 

Unicon A/S
lvevænget 9
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Sådan søger du
Er du interesseret? Så send din ansøgning og dit CV via stillingsopslaget på vores hjemmeside. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Procurement Manager Lars Dalgas på mail lars.dalgas@unicon.dk eller tlf. +45 53583002.

Søg job

Send til en kollega

0.06