2 trafikmedarbejdere - genopslag
Vil du være med til at gøre en forskel for borgere, virksomheder og turister i Odsherred Kommune? Har du lyst til både at arbejde med både sagsbehandling på kontoret og udekørende opgaver med relation til vejlovgivningen?
Du har nu muligheden for at blive en del af et fleksibelt og fagligt dygtigt trafikteam i afdelingen Plan og Vejmyndighed, som ovenikøbet har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Om jobbet
Som sagsbehandler i team Vejmyndighed, som er en del af Plan og Vejmyndighedsafdelingen, vil du få mange forskelligartede opgaver inden for både færdselsloven, lov om offentlige veje og lov om private fællesveje m.fl. Vores virke har en høj grad af politisk og offentlig bevågenhed.
Dit primære arbejdssted bliver på kontoret i Højby, men du skal også være indstillet på at komme ud i Odsherreds smukke natur, når du er ude på tilsyn eller til møde med borgere eller sommerhusejere.
Dine opgaver kan f.eks være:
- Myndighedsbehandling af store som små opgaver i forhold til vejlovgivningen
- Besvare henvendelser fra borgere, virksomheder og sommerhusejere
- Bestilling af kollektiv trafik og kontakten til MOVIA.
- Kontakt med skolerne og deres færdselslærere.
- Skolevejsvurderinger.
- Kontakt til politiet, Vejdirektoratet mm.
- Backup for øvrige opgaver hos kollegaer på trafik- og vejområdet – vi skal nok lære fra os!
Din nye arbejdsplads
Plan og Vejmyndighed er en del af Center for Erhverv, Teknik og Kultur.
Centret har bl.a. ansvar for myndighedsopgaver inden for miljø, natur, trafik, vand og affald m.m.
Vi arbejder tæt sammen med de andre fagområder i og uden for centeret, og du kommer naturligvis til at bidrage til at fastholde det gode tværfaglige samarbejde.
Vi arbejder med fokus på styrket borgerkontakt og den gode kommunikation med både borgere og erhvervslivet i Odsherred. Vi sætter pris på åbenhed, godt humør og saglig- såvel som faglighed.
Dine faglige og personlige kompetencer
Vi forventer, at du har en konstruktiv tilgang til problemstillinger og arbejder løsningsorienteret. Du skal sammen med dine kolleger levere de bedst mulige resultater for borgeren og virksomheder, med fokus på at føre de politiske ønsker og beslutninger ud i livet. Det er afgørende, at du har gode kommunikationsevner og er serviceminded, da borger- og virksomhedskontakt er en stor del af vores hverdag. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt i både skrift og tale.
Der er flere uddannelsesmæssige baggrunde, som kan være relevante for stillingerne. Du kunne for eksempel være uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller jurist. Alternativt kommer du med joberfaring fra et tilsvarende job, der har givet dig en god juridisk forståelse og indsigt i vejtekniske og/eller forvaltningsretlige forhold. Det er samtidig en fordel hvis du har teknisk interesse og forståelse.