23948sdkhjf
Del siden
Job

Erfaren tilbudsberegner til Tschernings prisvindende hovedkontor i Hedehusene

Brænder du for at arbejde med beregning af komplekse nedrivningsprojekter?

Ansøgningsfrist
8. december 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune

Tscherning Gruppen er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med +425 ansatte. Vi er specialister inden for nedrivning og anlægsarbejde og søger nu endnu en kompetent og entusiastisk beregner til vores fantastiske tilbudsteam, for der er bud efter vores løsninger.

Derfor leder vi efter en struktureret og analytisk stærk tilbudsberegner med solid erfaring inden for bygge- og nedrivningsbranchen. Vi har en klar holdning til dét vi gør – og handler derefter. Vi arbejder hårdt for at gå forrest på dagsrdener som cirkulær og social ansvarlighed – og den dagsorden spiller også ind på vores tilbudsgivning, og dermed på dine opgaver. Vi håber derfor, at du brænder lige så meget for det, som vi gør. 

Dine opgaver vil omfatte:

  • Udarbejdelse af Sigma-kalkulationer og tilbud på nedrivningsopgaver.
  • Grundig gennemgang af beskrivelser og udbudsdokumenter for at sikre præcision i beregningerne.
  • Samarbejde med projektledere og tilbudsteamet for at udarbejde konkurrencedygtige og korrekte tilbud.
  • Dybdegående analyse og vurdering af projektomkostninger.

Vi forestiller os (og håber), at du:

  • Har forudgående erfaring med tilbudsberegning, gerne inden for nedrivning og som minimum fra byggebranchen.
  • Er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør.
  • Er struktureret og detaljeorienteret samt elsker at nørde med tal og beskrivelser.
  • Arbejder selvstændigt, men også trives i samarbejde med kolleger og eksterne partnere.
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse beregninger på en forståelig måde.

Derfor skal du vælge os:
Hos Tscherning arbejder vi som en stor familie – på godt og ondt.

Du får lov til at bruge din alsidighed og bliver en del af en arbejdsplads med mange grin og masser af kage.

Vi vil være de kollegaer, vi selv godt gad have. Det betyder, at vi gør os umage, når vi er sammen, og at vi er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden. Vi er ikke 100-meter-mestre endnu, men vi arbejder målrettet på det – blandt andet via vores kulturkompas, som gennemsyrer vores organisation.

Har du spørgsmål, så tag fat på vores mega-seje afdelingschef Jakob Bugge jbve@tscherning.dk eller tel. 5336 6225. For at overholde GDPR-reglerne (for de betyder også noget) kan du ikke sende din ansøgning til Jakob, men skal bruge linket her på siden.

Tscherning A/S
Guldalderen 32
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Hvis du sidder og tænker ”wuhuu” eller bare et mere afdæmpet ”hmmm – lyder interessant” til ovennævnte, så vil vi glæde os til at høre fra dig senest den 8. december 2024 via linket.

Kommer den helt rigtige profil forbi inden, så slår vi til, så hold dig ikke tilbage.

Lyder det som dig? Og tænker du, at Hedehusene er det cooleste sted? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Søg job

Send til en kollega

0.064