23948sdkhjf
Del siden
Job

Teamleder og Spe­ci­a­list/ Be­red­skabsin­spek­tør

Vi udvider vores forebyggende afdeling og søger derfor en teamleder og en specialist/beredskabsinspektør.

Ansøgningsfrist
17. november 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
2
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Randers Kommune

Vores samfund ændrer sig markant i disse år med flere og større komplekse bygninger, flere risikovirksomheder samt nye industrier som Power-to-X. Derfor udvider vi vores afdeling for forebyggelse og myndighed med to stillinger; en teamleder, som skal drive opbygningen af en afdeling i rivende udvikling, og en medarbejder til afdelingen, som bl.a. skal være med til at opbygge vores kompetencer i forhold til den grønne omstilling. Så hvis du har lyst til at præge udviklingen på det forebyggende område og/eller lede en afdeling i forandring, så bliv en del af Beredskab & Sikkerhed.

Vores afdeling for forebyggelse har til opgave at:

  • Udføre en faglig kompetent sagsbehandling inden for beredskabslovens rammer.
  • Sikre et godt samarbejde med byggemyndighederne i de fire ejerkommuner.
  • Sikre et godt samarbejde med kommunale institutioner, rådgivere, virksomheder og borgere ifm. sagsbehandling.
  • Sikre, at brandsyn gennemføres i god dialog og i samarbejde med den driftsansvarlige.
  • Være faglig rådgiver i beredskabsfaglige spørgsmål.
  • Sikre, at BR18 og certificeringsordningens bindinger omsættes til praksis i beredskabet i tæt samarbejde med øvrige
  • interessenter.

Om jobbet

Teamleder:

Du vil stå i spidsen for et team med et højt fagligt niveau, hvor du vil være personaleleder for de øvrige medarbejdere i afdelingen. Men du indgår også som teamspiller i den daglige drift. Arbejdet med ledelse forventes at fylde ca. 40% af arbejdstiden. I den øvrige tid bidrager du på lige fod med de øvrige medarbejdere til at nå målene for afdelingen. Du kommer til at indgå i vores ledelsesgruppe med de øvrige teamledere, chefer og beredskabsdirektøren.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med ledelse af medarbejdere.
  • Kan motivere og være en anerkendende teamleder.
  • Er ambitiøs og kan sætte retning for det forebyggende arbejde.
  • Kan trives i et job med både ledelse, administration og praktiske opgaver.
  • Er kvalitetsbevidst og føler et ansvar for dit arbejde og dine kollegaer.
  • Du har bestået Beredskabsstyrelsens brandtekniske grunduddannelse og brandtekniske videreuddannelse, eller du er villig til at gennemføre disse.

Specialist/beredskabsinspektør:
Du vil få til opgave at opbygge kompetencer indenfor grøn omstilling sammen med øvrige medarbejdere i afdelingen. Samtidig vil du indgå i den daglige drift af afdelingen, hvor der vil være arbejdsopgaver indenfor bl.a. byggesags-behandling, brandsyn, forebyggelse og projekter. Du har lyst til at være drivkraften bag opbygning af ny viden i afdelingen i forhold til den grønne omstilling og sikre, at hele afdelingens faglige niveau hæves på området.

Vi forventer, at du:

  • Har en baggrund som enten ingeniør, bygningskonstruktør, katastrofe- og risikomanager eller lignende.
  • At du er klar til at indgå i varierende opgaver og projekter.
  • Du har bestået Beredskabsstyrelsens brandtekniske grunduddannelse og brandtekniske videreuddannelse, eller du er villig til at gennemføre disse.
  • Du har erfaring med myndighedsarbejde, gerne i et beredskab eller en kommunal forvaltning.
  • Du behøver ikke at have erfaring med sagsbehandling indenfor den grønne omstilling, fx PtX-anlæg, men du skal have lyst til at tilegne dig specialistviden på området.

Tøv ikke med at sende os en ansøgning, selvom du ikke passer 100 % på den profil, som vi beskriver. Generelt for begge stillinger gælder, at vi er interesseret i at investere i uddannelse og oplæring, hvis du ikke kommer med erfaring og kompetencer indenfor alle de områder, som indgår i jobbet.

De konkrete opgave- og ansvarsområder aftales på baggrund af dine kompetencer, erfaringer og interesser.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at sætte præg på vores arbejde på det forebyggende område og definere, hvordan afdelingen skal se ud i fremtiden i samarbejde med de øvrige medarbejdere.
  • En bred og alsidig opgaveportefølje, hvor ikke to dage er ens.
  • Højt til loftet og stor frihed til selv at påvirke jobindholdet og jobudviklingen.
  • Vi vægter balancen mellem arbejde og fritid højt.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, hvor trivsel, læring, sparring og åbenhed prioriteres af alle.
  • Hvis du har en uddannelse som indsatsleder, vil der være mulighed for at indgå i vagtordning, såfremt du bor i vores område.

Vi forventer desuden, at du som person

  • Har godt humør og sætter en ære i opnå resultater via samspil med øvrige medarbejdere.
  • Besidder stor personlig integritet, er empatisk og tillidsvækkende.
  • Er løsningsorienteret og handlekraftig.
  • Har gode formulerings- og kommunikationsevner, både i skrift og tale.
  • Er grundig med øje for detaljen, samtidig med at du kan skabe overblik og prioritere.
  • Er god til at skabe netværk og samarbejde på tværs.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Der vil være flextid og stor frihed til at planlægge egen arbejdsdag.

Ansættelsesstedet er på vores kontor i Randers, Ny Havnevej 20, hvor vi i 2024 er flyttet ind i helt nye lokaler.

Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises en tilfredsstillende straffeattest, som kan opretholdes i hele ansættelsesforholdet.

Stillingerne er med tiltrædelse 1. februar eller hurtigst muligt derefter.

Vil du vide mere?
Du er mere end velkommen til at kontakte Beredskabsdirektør Morten Sønderby, da vi meget gerne tager en snak om eventuelle spørgsmål vedr. stillingen.

Beredskabsdirektør Morten Sønderby kan kontaktes på tlf. 40 30 09 73. Send en sms, så bliver du ringet op snarest muligt.

Du kan desuden læse mere om Beredskab & Sikkerhed på vores hjemmeside www.bsik.dk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælleskommunale beredskab, som ejes af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Beredskabet servicerer 226.000 borgere og har ca. 1.600 udkald om året. Vi dækker fra Anholt i øst til Hammel i vest og fra Hinnerup i syd til Havndal nord for Randers. Et område på godt 2.700 km2. Beredskabet har 392 medarbejdere fordelt på fuldtidsansatte, deltidsansatte, frivillige og juniorbrandmænd. 120 af medarbejderne er ansat i Falck, som driver 5 af vores 15 brandstationer i området.

Beredskab og Sikkerhed - Randers Favrskov Djursland I/S
Ny Havnevej 20
8960 Randers Sø
Randers Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

CV og ansøgning
Søg stillingen via "Søg Job"-knappen nederst.

Angiv i ansøgningen, om du er interesseret i stillingen som teamleder eller specialist/beredskabsinspektør.

Ansøgningsfristen er den 17. november kl. 18. Samtaler forventes afholdt i uge 47/48.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.078