23948sdkhjf
Del siden
Job

Erfaren tilbudsingeniør til Aarsleff Fundering

Ønsker du at sidde med ved bordet, træffe vigtige beslutninger og spille en central rolle i Aarsleff Funderings tilbudsprojekter? Hvis du har en interesse i at opfylde kunders behov og levere arbejde af højeste kvalitet, i et miljø med høj faglighed, er du måske den tilbudskollega, vi leder efter.

Ansøgningsfrist
1. august 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Hvidovre Kommune

Aarsleff Fundering er specialister inden for funderingsteknikker, herunder pæle- og spunsramning, borede pæle, jord- og opdriftsankre, geotekniske boringer, byggegruber, havnebygning og grundvandssænkning. Vores projekter spænder vidt – fra lokale opgaver i Danmark til internationale entrepriser.

Tværfagligt og løsningsorienteret samarbejde
Med base på vores kontor i Avedøre vil du være ansvarlig for at koordinere tilbudsprocessen, herunder udarbejdelse af tilbud, materialevalg og fastlæggelse af udførelsesmetoder. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger og kunder, hvilket kræver et tværfagligt og løsningsorienteret mindset.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • udføre detaljeret kalkulationsarbejde, herunder mængdeudtag og prisindhentning
  • bidrage til udvikling af tidsplaner, tegningsmateriale og projektbeskrivelser
  • vurdere udbudsbetingelser og lede kontraktforhandlinger
  • koordinere flere tilbud samtidigt, hver med sin unikke problemstilling
    samarbejde med vores specialister inden for fundering og design/projektering for at finde den bedste løsning på projektet.

Er du vores nye kollega?
Vi søger en person med 5-8 års relevant erfaring, som kan bringe dybdegående kendskab og ekspertise til vores team. Du skal have en solid forståelse for tilbudsarbejdet, geoteknik og fundering samt både evne at arbejde selvstændigt og i et team. Vi forestiller os derudover, at du:

  • evner at arbejde systematisk og med stor opmærksomhed på detaljer
  • har gode projektledelsesevner og kan overholde deadlines
  • har forhandlingsevner og kommerciel forståelse
  • har en initiativrig tilgang til mersalg og kundeengagement
  • har erfaring med Sigma (men er ikke et krav)
  • har gode skriftlige egenskaber og erfaring med at forfatte tilbud- og metodebeskrivelser.

Du påvirker udviklingen
Vi tilbyder en spændende og udviklende stilling i en afdeling med en god virksomhedskultur, høj grad af indflydelse og frihed samt gode vilkår. Du vil derudover få en bred kontaktflade og mulighed for at få indflydelse på udviklingen inden for tilbudsarbejdet.

Vi tilbyder

  • en afdeling med høj faglighed
  • en god balance i arbejdslivet
  • personlig udvikling inden for tilbudsarbejde og funderingsfærdigheder
  • gennemprøvede it-værktøjer med fokus på øget udvikling og digitalisering
  • en afdeling i vækst og med forbedringskultur
  • gode kolleger og høj trivsel

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 20,2 milliarder kroner om året – heraf 35% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere vores tværgående samarbejde arbejder vi efter særlige principper, som er udtrykt i vores One Company-model. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 medarbejdere.

Per Aarsleff A/S
Industriholmen 2
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Har du brug for at vide mere, kan du kontakte tilbudschef Jens Bo Nielsen på tlf. 2026 3518.

Vi gennemgår ansøgninger og indkalder løbende til samtaler.

Vi skal senest have din ansøgning torsdag den 1. august 2024.

Klik på Søg Job for at sende din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.062