23948sdkhjf
Del siden
Job

Vi søger en teknisk stærk intern sælger.

Kan du give den gode tekniske rådgivning og sælge tekniske løsninger til det danske ventilationsmarked? Har du flair for god kundeservice, har du godt købmandskab og kan du bidrage til holdånden? Så er det måske dig vi mangler!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Århus Kommune

Vi søger en teknisk stærk Intern Sælger.

 

Arbejdsplads: Hasselager, syd for Aarhus

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Hos Systemair A/S producerer og leverer vi ventilationsanlæg samt en portefølje af ventilationskomponenter til alle former for byggeri. Vi servicerer og supporterer det professionelle marked med vores produktløsninger indenfor ventilations- og varmepumpetekniske løsninger. 

Salg af ventilationsløsninger og løsninger til brand- & røgventilation

Vi søger en intern teknisk sælger til vores salgsafdeling, der kan betjene og rådgive vores kunder om ventilationsløsninger og sikre at kunderne får den rigtige løsning. Du kommer samtidig til at indgå i den fortsatte udvikling af Systemairs aktiviteter indenfor brand- & røgventilation. Du vil indgå i et team med 6 erfarne, teknisk stærke kolleger. 

I salgsafdelingen går det ofte stærkt, men vi har en god holdånd og hjælper hinanden. Vi holder et stærkt fokus på at servicere kunderne, så de oplever det som Systemair er kendt for: Tilgængelighed, support og kvalitetsløsninger med et teknisk højt niveau. 

Om jobbet:

  • Kundebetjening via telefon og mail
  • Daglig ordremodtagelse og ordrebehandling
  • Udfærdige tilbud på baggrund af udbudsmaterialer og tegninger
  • Rådgivning af kunder om ventilationsløsninger
  • Rådgivning og support af kunderne om løsninger til brand- & røgventilation 
  • Support til Systemairs eksterne sælgere

Uddannelse og praktisk erfaring

Din basis for jobbet er erfaringer fra en lignende funktion og din uddannelsesbaggrund kan være mangeartet, men du har en god teknisk forståelse og interesse. 

Om dig:

  • Du har erfaring fra en salgsorganisation og kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften
  • Erfaring med og forståelse af ventilationssystemer
  • Erfaring med brand- & røgventilation er et plus
  • Du er serviceorienteret og er god til at kommunikere 
  • Du har en teknisk interesse og forståelse, og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Dansk er dit modersmål, men du kan også begå dig på engelsk, da det er koncernsproget
  • Din bopæl er maksimalt 45 minutter væk fra Systemair

Systemair som arbejdsplads

Vi tilbyder et job i en veldrevet produktionsvirksomhed, som er en del af en international koncern, og Systemair i Danmark er i positiv udvikling. Medarbejderne hos Systemair er ambitiøse og engagerede, og står sammen om at skabe gode resultater med respekt for hinanden, og det samfund vi er en del af. Du vil internt arbejde sammen med tekniske kompetente kolleger i eget område, og få en bred kontaktflade til andre afdelinger i virksomheden.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende stilling, som du selv er med til at præge 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab 
  • Gode forhold med b.la. kantineordning, personaleforening og fysioterapi
  • Løn efter erfaring og kvalifikationer 
Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82378014
P nummer: 1003206416

Kontaktperson

TK

Arbejdssted

Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Salgsleder, Thomas Kølleskov på tlf. +45 8738 7513.

Ansøgning og CV sendes til mail@systemair.dk – Att.: Intern Sælger. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.063