23948sdkhjf
Del siden
Job

Arkil i Lystrup søger en tilbuds- og kommunikationskonsulent til Markeds- og tilbudsafdelingen

Har du erfaring med tilbudsskrivning, gerne fra en teknisk branche? Så kan du blive vores nye kollega i Markeds- og tilbudsafdelingen, hvor vi udarbejder tilbud på projekter indenfor Arkils kompetencer, i tæt samarbejde med interne og eksterne specialister

Ansøgningsfrist
4. juli 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Århus Kommune

Bliv en del af holdet
Som medarbejder i Markeds- og tilbudsafdelingen bliver du en del af en central funktion i Arkil, der assisterer kolleger i andre divisioner med udarbejdelsen af vindende tilbud på både hoved- og totalentrepriser for såvel offentlige som private bygherrer. Sammen med dine fem kolleger i afdelingen er du med til at styre tilbudsprocessen og udarbejde tilbuddene indenfor alle Arkils fagområder. Det sker i tæt samarbejde med de lokale afdelinger, der skal gennemføre det pågældende projekt, og ofte sammen med rådgivere og andre, eksterne specialister.

Din rolle 
Din rolle bliver at indgå i de forskellige tilbudsteams og sikre, at de tekniske metoder og løsninger, der udtænkes af dine kolleger, videreformidles optimalt i hvert enkelt tilbud. Du bliver kommunikationsspecia-listen, der omsætter metoder, processer, løsninger, kompetencer og værdier til overbevisende beskrivelser og fængende illustrationer. Du formår at beskrive organisatoriske- og samarbejdsprocesser så det, lever op til den pågældende bygherres krav og forventninger. Du er med til at påvirke tilbudsstrategien, udtænke de kreative løsninger og præge arbejdsprocessen, der leder hen til afleveringen af et gennemarbejdet tilbud til den fastsatte deadline.  
 

Vi forventer at

  • Du har solid erfaring med tilbudsskrivning fra anlægsbranchen eller en anden teknisk branche.
  • Du er kommunikationsuddannet, med solid teknisk forståelse, eller du har en teknisk eller ingeniørmæssig baggrund, med solide formidlingsevner. 
  • Du er en dygtig kommunikatør, der kan skrive let og naturligt på korrekt dansk. 
  • Du har blik for illustrationer og layout, og formår at formidle et teknisk budskab klart og sikkert til de forskellige målgrupper/bygherrer. 
  • Du er stærk i skriftlig engelsk og har evt. suppleret din uddannelse med viden inden for bæredygtighed og kunstig intelligens.
  • Du som person er en holdspiller, der naturligt bidrager til det gode samarbejde i de forskellige tilbudsteams, du indgår i. 
  • Du trives med, at der stilles krav til din indsats og dit engagement, og du er tilpas nysgerrig til, at du udspørger og udfordrer dine kolleger, når løsningerne skal udtænkes og budskaberne fastlægges. 
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du formår at planlægge din tid, så du overholder både interne og eksterne deadlines. 

Vi tilbyder

  • Et spændende og dynamisk job, hvor du har stor indflydelse på opgaveløsningerne, og hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Gode og engagerede kollegaer, der samarbejder i et professionelt miljø, hvor vi gennem konstruktiv og direkte dialog – og ikke mindst humor - lægger vægt på at levere ”kvalitet til tiden”.
  • Ansættelse i en landsdækkende entreprenørkoncern, der har stærke værdier og favner mange fagdiscipliner.
  • En moderne arbejdsplads, hvor vi har stort fokus på samfundsansvar, herunder den grønne omstilling. 
  • Attraktive frokost, pensions- og sundhedsordninger.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som månedslønnet funktionær, og lønnen forhandles med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Tiltrædelse
Efter nærmere aftale.

Supplerende oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til projektdirektør Mads Kristian Andreasen på tlf. 2170 4614.

Læs mere om Arkil her Arkil - Entreprenør med mere end 80 års erfaring

Arkil A/S
Lægårdsvej 18
8520 Lystrup
Århus Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Kan du se dig selv i dette job, så send os straks din ansøgning, CV og relevante bilag ved at trykke på "Søg Job".
Annoncen slettes, når jobbet er besat.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.

Søg job

Send til en kollega

0.062