23948sdkhjf
Del siden
Job

Arbejdsleder til anlægs-projekter i NCC (Kalundborg)

Har du erfaring som arbejdsleder indenfor enten beton- eller jord/ledningsarbejder? Og kunne du tænke dig at tage ansvar på et spændende projekt i Kalundborg?

Ansøgningsfrist
21. juni 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Kalundborg Kommune

Så bliv arbejdsleder i NCC Infrastructure, afdeling Beton&Anlæg. Her får du masser af frihed under ansvar i en flad organisation og mulighed for at blive en del af en virksomhed, der vægter arbejdsmiljø og udvikling højt.

Om Beton&Anlæg
Du får ca. 50 kollegaer fordelt på 3 teams. Der udføres anlægsprojekter på hele Sjælland for både offentlige og private bygherrer. Projekterne spænder bredt i størrelse og kompleksitet med forskellige anlægsdiscipliner såsom beton, jord, kloak, forsyning, klimasikring, samt belægning og beplantning.

Afdelingen har fokus på det gode kollegaskab, sparring og sammenhold. Alle er ambitiøse på hinandens vegne, og der gøres meget for den enkeltes trivsel og udvikling: Når det er givende at gå på arbejde, er det lettere at nå de fælles mål.

Arbejdsleder - du sørger for den daglige koordinering
Som arbejdsleder på projektet har du det daglige ansvar for vores egenproduktion i marken. Du er den, der tager sig af den daglige koordinering af mandskab, materiel og materialer.

Du arbejder tæt sammen med en eller flere produktionsledere og har stor frihed til selv at tilrettelægge din dag. Du skal regne med at bruge ca. 20 % af din tid på kontoret og 80 % ude i marken.

Du skal bl.a.

  • sikre, at arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top – vi går ikke på kompromis
  • styre produktionen og prioritere tid, ressourcer og bemanding
  • løse problemstillinger og tage hånd om de praktiske udfordringer, der kan opstå
  • kvalitetssikre det arbejde, der bliver udført, og sikre høj faglighed
  • bidrage til lean- og optimeringsprocesser på projekterne.  

Vi ser gerne, at du

  • har flere års erfaring med rollen som arbejdsleder/formand
  • er villig til at indgå i et team og bidrage til en fælles succes
  • er interesseret i at arbejde i en forbedringskultur med bl.a. LEAN og DISC som værktøjer

Vi prioriterer din udvikling og trivsel højt
Som arbejdsleder hos NCC får du mulighed for at få stort ansvar. Vi understøtter din udvikling gennem sparring med dygtige kollegaer og ledere, videreuddannelse, nye udfordringer eller roller.

Vi prioriterer stærke samarbejder og et godt arbejdsklima for alle medarbejdere, og det er med til at sikre, at vores trivselsmålinger ligger helt i top. Det er vi stolte af.

Om arbejdskulturen og organisationen fortæller produktionsleder, Iben Bøwig Brøndum:

”Vi har en stærk organisation med mange erfarne og dygtige kollegaer. Man bliver desuden del af arbejdsplads med en uformel tone, hvor der er god energi og masser af humor, og hvor vi altid hjælper og understøtter hinanden”.

Sikkerhed og arbejdsmiljø vægtes højt
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at prioritere et godt arbejdsmiljø og sikkerhed for vores kolleger.

Du bliver en del af Civil Engineering-området i NCC. Her får du en masse kollegaer, som er klar til at understøtte dig og teamet samt sikre de bedste vilkår for et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden

NCC Danmark A/S
Gammelrandgård 10
4470 Svebølle
Kalundborg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Foshammer på tlf. 41 70 42 05 eller e-mail ctf@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Ansøgninger betragtes som personfølsomme og kan derfor desværre ikke håndteres, hvis de sendes uden om linket.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Søg job

Send til en kollega

0.094