23948sdkhjf
Del siden
Job

Sønderborg Kommune søger byggesagsbehandlere

Vi søger kollegaer, der trives i en varieret hverdag, hvor der forventes en aktiv indsats fra alle. Du kan enten indgå i erhvervsbyggeteamet eller i teamet for private byggesager.

Ansøgningsfrist
14. april 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
3
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Dine opgaver vil ligge indenfor byggelovgivningen med fokus på sagsbehandling af private byggesager (i Byg og Bolig) eller erhvervsbyggesager (i Erhverv og Affald) samt dispensationer efter planloven. I sagsbehandlingen indgår blandt andet forhåndsdialoger, helhedsvurderinger, koordinering af byggesager, høringer af parter, inddragelse af andre fagområder og myndigheder efter behov samt gennemgang af dokumentation, når bygningen er færdig og skal tages i brug.

Der er i øjeblikket 4 byggesagsbehandlere på erhvervsområdet og 7 på de private byggesager.

Som byggemyndighed arbejder vi tværfagligt indenfor teknik, arkitektur, jura og politik med stor fokus på det tværfaglige samarbejde mellem myndigheder og fagområder i kommunen samt øvrige myndigheder.

Vi kan tilbyde:

  • En alsidig arbejdsdag med stor kontaktflade både internt og eksternt.
  • En værdibaseret arbejdsplads med fokus på trivsel, engagement og samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for efteruddannelse.
  • Sagsbehandling, hvor vi lægger vægt på dialogen med borgeren.
  • Et godt arbejdsmiljø med medindflydelse, stor frihedsgrad og fleksible arbejdsforhold.

Vi ønsker os kollegaer, der:

  • Er uddannet byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lign. relevant uddannelse.
  • Har kendskab til byggeloven og bygningsreglementet.
  • Er omhyggelig, struktureret og selvstændig i sin opgaveløsning samtidig med, at du er god til at se muligheder.
  • Trives i rollen som myndighed og har kendskab til bl.a. bygge- og planloven
  • Er god til at lytte og kommunikere svært lovstof i både skrift og tale med fokus på muligheder frem for begrænsninger.
  • Har en imødekommende tilgang til henvendelser fra borgere og virksomheder.
  • Stræber efter at teamet bliver dygtigere og ser det som en naturlig del af sit arbejde, at dele viden og løsninger
  • Er positiv, engageret og bidrager til et godt og sjovt arbejdsmiljø

Ansættelsesforhold:
Vi har kontor i Sønderborg centrum. Stillingerne er normeret til 37 timer i ugen og er faste fuldtidsstillinger, som ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund og principperne i ny løn.
 
Vil du høre mere om stillingen, så ring til afdelingsleder Hanne Bruun på 29667281 – eller fagkoordinator i Byg & Bolig, Paul Egil Neuper Kjeldal på 88725788 eller fagkoordinator i Erhverv & Affald, Birgitte Herlevsen på 27905957.

Hjemmeside 
https://sonderborgkommune.dk

Tilflytterservice Sønderborg
http://sonderborg.dk/da/tilflytter

I Sønderborg er hele Europa inden for din rækkevidde. Det er her, at Skandinavien og det kontinentale Europa mødes og bindes sammen. Storbyer som Flensborg, Hamborg og Kiel er vores tætte naboer, imens den veludbyggede infrastruktur med motorvej og lufthavn sikrer korte afstande til andre metropoler som f.eks. Berlin og København.

Vores særlige placering som naturligt knudepunkt i grænselandet har givet os en helt speciel evne til at samarbejde på tværs af grænser, kulturer og skel, og i dag bor og lever 120 forskellige nationaliteter i Sønderborg.

På den ene side rummer Sønderborg alle storbyens karakteristika: Nogle af Danmarks største globale industrikoncerner ligger her. Universitetets campus er landets mest internationale med studerende fra over 50 lande, og snakken på alverdens sprog summer i byens mange restauranter og caféer. Det er også i Sønderborg, at du finder ligeså mange kulturoplevelser og events, som der er dage i året. Men Sønderborg er på samme tid også noget ganske andet, for vi er en storby midt i naturen. Her er skove, strande, bakker, lunde og søer. Her er 250 km krøllet kystlinje. Her er plads til udfoldelse, ro og dybde.

Se mere om Sønderborg på www.sonderborg.dk

Se øvrige stillingsopslag på: www.sonderborgkommune.dk

Sønderborg Kommune
Holger Drachmanns Plads 5
6400 Sønderborg
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Sammen med ansøgningen bedes du indsende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbeviser og evt. referencer/udtalelser. Har du særligt interesse i en af afdelingerne kan du skrive det i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag den 14. april og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. april.

Kontakt
Hanne Bruun
E-mail

Birgitte Herlevsen
E-mail

Paul Neuper Kjeldal
E-mail

Sønderborg Kommune ønsker at understøtte beskæftigelsesmulighederne for personer, der er visiteret til fleksjob, hvorfor også fleksjobvisiterede opfordres til at søge den ledige stilling.

Søg job

Send til en kollega

0.078