23948sdkhjf
Del siden
Job

Administrativ assistent søges til DBI's kursusafdeling

Arbejdssted
Danmark

Trives du i en hverdag, hvor du i det ene øjeblik pakker webordrer i kælderen, det næste er du ovre i vores container for at tælle hvor mange brandslukkere der er tilbage – mens en underviser ringer og ikke kan finde sit kursusmateriale?

Så er det dig vi har brug for som ny medarbejder i DBI’s kursusafdeling ca. 30 timer om ugen i Hvidovre.

Du kan lidt af hvert, når det gælder administrative og praktiske opgaver – og det du ikke kan, finder du ud af, for du har mod på nye opgaver og er god til at strukturere, tage ansvar og finde selvstændige løsninger.

Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen i hverdagen, og har en god og humoristisk omgangstone.

På en typisk arbejdsdag kan dine opgaver se sådan her ud:

  • Klargøring til de kommende kurser, fx navneskilte og kursusmateriale
  • Sende certifikater og kursusbeviser til vores kursister
  • Håndtering af ordrer fra vores webshop, herunder pakning og forsendelse af skilte og publikationer samt fakturering
  • Lagerstyring og bestilling af forskelligt udstyr
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi har tre afdelinger i Jylland, hvor vi også holder kurser, og det bliver også din opgave at få fx materiale og bøger derover i god tid. Vi har flere medarbejdere i DBI, der ofte kører mellem kontorerne, så der er som regel altid nogen til transportere for os – det kræver bare noget planlægning og struktur.

Hvem er du?

  • Du elsker udfordringer og når du støder på opgaver, du ikke har prøvet før, ser du det som en mulighed fremfor et problem
  • Du er ikke bange for at tage ansvar, og du trives med at arbejde selvstændigt for at finde de bedste løsninger
  • Struktur er din styrke, og du klarer alle slags ad hoc-opgaver, selvom du egentlig havde planlagt at lave andre opgaver den dag
  • Du er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken
  • Uanset din baggrund er du velkommen hos os, da vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig klædt på til dit arbejde

Arbejdsstedet er DBI’s hovedkontor på Jernholmen på Avedøre Holme i Hvidovre.

Arbejdstiden er ca. 30 timer om ugen inden for almindelig kontortid.



DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816
P nummer: 1003159124

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Rekrutteringskonsulent
+45 29797089 mhh@brandogsikring.dk

Arbejdssted

Danmark

Sådan ansøger du

Klik på knappen herunder for at søge jobbet.
Søg job

Send til en kollega

0.111