23948sdkhjf
Del siden
Job

Teknisk designer VVS & VENT til NCC Engineering, Søborg

Har du sans for detaljen og har ambitioner på teamets vegne? Og kunne du tænke dig at få fagansvar for 3D-modellering af VVS og VENT?

Ansøgningsfrist
8. marts 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Så grib muligheden for at blive teknisk designer i NCC Engineering. Her får du en unik position tæt på produktionen og muligheden for at se dit arbejde blive til virkelighed.

Hos NCC Building projekterer og opfører vi samfundsmæssige vigtige byggeprojekter. Vi har gang i mange spændende projekter, og kigger samtidigt ind i en stabil vækstperiode de næste mange år frem. Dette betyder, at vi har brug for endnu flere dygtige og engagerede medarbejdere.

”Du får styring med egne opgaver, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaerne i Engineering og de udførende i produktionen. Dvs. du får både råderum, indflydelse og direkte adgang til sparring med dem, som rent faktisk skal bygge det vi modellere og  projekterer.” fortæller afdelingschef Tristan Vesti Nielsen

Tag ansvar for modellering af vores projekteringer i 3D 
Som teknisk designer hos NCC har du ansvaret for én af vores kerneleverancer – nemlig udarbejdelsen af de modeller, der skal blive til funktionelle og bygbare installationer ude på byggepladsen. Det betyder, at din dag typisk vil gå med at:

  • Tegne og modellere vores projekteringer i Revit 3D
  • Optimere på materialeforbruget
  • Sparre med vores teknikingeniører om, hvordan projektet skal opbygges og modelleres
  • Deltage i projekteringsmøder med fagpersoner fra forskellige relevante områder inden for VVS, EL og KON, og fra tid til anden skal du med ud på byggepladsen, og se tingene udvikle  sig og evt. bistå ved tilsyn.
  • Undervejs og ved projektets afslutning bistår du med as-built pakken. 

Bliv en del af holdet 
Du træder ind i et rutineret, løsningsorienteret og dynamisk team bestående af tekniske designere, EL- og VVS-ingeniører samt fagspecialister i de to fag. Engineering er en samlet projekterende enhed som består af både teknik og konstruktioner hos NCC, og fordi vi er så tæt på produktionen, har vi adgang til den erfaring og de kompetencer, de udførende sidder med. Det betyder også, at du træder ind i et miljø med høj faglighed, travlhed, masser af potentiale og en meningsfyldt hverdag. 

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland 
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger i alle vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi  meget for at etablere et højt fagligt ståsted, med et godt arbejdsmiljø, hvor vores  medarbejdere kan udvikle sig selvstændigt og fagligt, og sammen med resten af teamet. 

Vi er en rådgivende enhed i én af nordens største entreprenørvirksomheder, og vi er helt  fremme på modellering i 3D Revit. Vi ser i større og større omfang, at de udførende enheder bygger direkte fra modellerne, til stor fordel for hastighed og indtjening på projekterne. Dine evner og faglige ambitionerne for videreudvikling indenfor Revit / BIM /  IKT, vil derfor have stor betydning i succeskriterierne for din rolle her i NCC. 

Teknisk designer med lyst til at lære nyt 
Du har øje for detaljen og går højt op i, at dit arbejde skal være udført korrekt og efter gældende forskrifter, så produktet bliver som aftalt og bygbart. Du er også kendt for din ordenssans, struktur og villighed til at tage ansvar for egne og projektholdets leverancer, og samtidig også for din nysgerrighed og lyst til at lære nyt indenfor faget. Og så er noget af det nye, at vi har et større og større fokus på ansvarlighed i designet, så vi kan minimere materialeforbrug og affaldshåndteringen under udførelsesperioden. 

Derudover imødeser vi at: 

  • Du har minimum 5-7 års erfaring med VVS/HVAC i Revit 3D modellering.
  • Du er uddannet teknisk designer eller har fagteknisk baggrund med erfaring i Revit.
  • Du har opbygget stor erfaring med Revit 3D fra rådgiver- eller entreprenørbranchen.
     

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.

NCC Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?  
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tristan Vesti Nielsen på trinie@ncc.dk   

Vil du søge stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi  afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da vi har et ønske om at opmande  snarest muligt.   

Bemærk, at vi grundet GDPR ikke kan håndtere ansøgninger fremsendt på almindelig e-mail (disse bliver slettet), men udelukkende håndterer det fremsendte materiale via link i jobopslaget.

Søg job

Send til en kollega

0.078