23948sdkhjf
Del siden
Job

Bæredygtighedskoordinator

Vi søger en dedikeret bæredygtighedskoordinator

Ansøgningsfrist
15. februar 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune

Vil du være en del af et visionært team og bidrage til en mere bæredygtig udvikling i byggebranchen? Vi søger nu en dedikeret bæredygtighedskoordinator, der har lyst til at gøre en reel forskel. Er du klar til at tage ejerskab for at skabe positive forandringer?

Spæncom er en førende aktør inden for intelligente, præfabrikerede betonløsninger, og vi ønsker nu at tilføre endnu en ressource til vores udviklingsafdeling. Her vil du blive en del af et team, hvor samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd, og du vil få et tæt samarbejde med vores bæredygtighedschef. Vi lægger stor vægt på bæredygtighed, og vi sætter standarden i branchen med et stort ledelsesmæssigt fokus på mere bæredygtige løsninger.

Du sætter retningen for bæredygtighed!

Dine arbejdsområder:

  • Indsamle miljø- og LCA-data hos leverandører og registrer i database.
  • Samarbejde med leverandører om optimering af datakvalitet.
  • Supportere kunder og medarbejdere i bæredygtighedscertificeringer.
  • Udføre LCA-analyser og bistå med udarbejdelse af klimaregnskaber.
  • Aktiv deltagelse i klimareduktionstiltag på vores fabrikker.
  • Bidrage til miljørapportering og andre opgaver indenfor bæredygtighed.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et uformelt og dynamisk team med høj faglighed og trivsel.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for fjernarbejde.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og efteruddannelse.
  • Løn efter kvalifikationer, incl. pension og sundhedsforsikring.
  • Ansættelse i enten Hedehusene eller Aalborg.

Dine kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for bæredygtighed eller byggeri, f.eks. bygningsingeniør eller bygningskonstruktør.
  • Din arbejdsmetode er systematisk, analytisk og struktureret.
  • Du er udadvendt med gode kommunikationsevner.
  • Har du erfaring med certificeringer som DGNB, Svanemærke, LEED, og BREEAM er det en fordel, men ikke en forudsætning.

Du får 450 nye kolleger – vil du med på holdet? 
I Spæncom producerer vi betonelementer, og vi er en specialiseret partner, der kan omsætte kundernes ideer til konkret betonviden, Vi har sat standarden indenfor dansk betonelementbyggeri i mere end 75 år, og det bliver vi ved med, fra første fase til færdigt byggeri.

Vi tror på, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi har det sjovt og spiller hinanden gode, når vi arbejder sammen om at finde de bedste løsninger.

Virksomheden har 4 lokationer, hovedkontoret i Hedehusene samt fabrikkerne i Aalborg, Kolding og Vemmelev samt egen montageafdeling. 

Spæncom A/S
Akacievej 1
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Gør en forskel - ansøg nu!
Har du mod på at påtage dig udfordringerne som vores nye bæredygtighedskoordinator.

Så send din ansøgning og CV via linket senest  den. 15. februar 2024. 
Vi vurderer løbende ansøgningerne. Diskretion er en selvfølge. 

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til udviklingschef Kim Schmeltz på 60 10 13 13 eller bæredygtighedschef Niron Nirmalananthan på 28 99 16 25.

Søg job

Send til en kollega

0.078