23948sdkhjf
Del siden
Job

Arkil søger entrepriseleder til anlægsopgaver i Trekantområdet

Brænder du for at lede spændende anlægsprojekter, hvor du løbende bliver udfordret, lærer nyt og får udvidet dine ansvarsområder? Så er det dig vi søger.

Ansøgningsfrist
31. oktober 2023
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Kolding Kommune

Stå for forhandling og koordinering
Du bliver ansat i Arkil Anlæg i Kolding, hvor du som entrepriseleder får en spændende og meget varieret stilling. Du står blandt andet for forhandling og samarbejde med bygherrer, myndigheder og rådgivere, og du sikrer en optimal gennemførelse af entrepriser frem til aflevering. Du laver også kalkulationer i forbindelse med tilbudsgivning og har et nært samarbejde med produktionschefen for entreprisearbejder.

Lede projekter og udvikle vores kompetencer
Du har det ledelsesmæssige ansvar for dine egne projekter og entrepriser, og i samarbejde med vores formænd sørger du for koordineringen af underentreprenører. Samtidig er du med til at sikre fremtidige opgaver og udvikle vores kompetencer. Vores opgaver kan være alt lige fra kloaksepareringer til vejanlæg eller byggemodninger mm.

Få en varieret hverdag og faglig udvikling
Hos os får du et selvstændigt og udviklende arbejde i en virksomhed, der er kendt for sit høje kvalitetsniveau og positive, professionelle samarbejde. Derudover kan du se frem til gode fremtidige muligheder, hvis du ønsker at bidrage til at udbygge og vedligeholde Danmarks infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Vi tilbyder også gode muligheder for opkvalificering og efteruddannelse, da vi har vores eget akademi, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer.

Den rette entrepriseleder:

  • Du har gerne erfaring fra bygge- og anlægsbranchen eller en rådgivende ingeniørvirksomhed, alternativt er du dimittend og interesseret i at skabe dig en karriere inden for entreprenørbranchen
  • Du er en teknisk funderet person med høj integritet og god situationsfornemmelse
  • Du har gennemslagskraft, overblik og er systematisk
  • Du forstår at motivere dine medarbejdere
  • Du er god til at træffe beslutninger og arbejde selvstændigt
  • Du udøver godt købmandskab
  • Du har en diplomatisk tilgang til samarbejde
  • Du behersker de almindeligt anvendte IT-værktøjer, særligt Microsoft pakken (Excel, Word og Outlook).

Hos os får du:

  • Et spændende, selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde med mange udfordringer
  • Fagligt dygtige, engagerede og gode kolleger
  • Et professionelt og uformelt samarbejdsmiljø med vægt på kvalitet til tiden
  • Gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
  • Ansættelse i en division, som kan udføre mange entreprenørfaglige discipliner
  • Frihed under ansvar.

Vi tilbyder
Du ansættes som månedslønnet funktionær, og din løn fastsættes efter kvalifikationer. Du får gode muligheder for efteruddannelse, en god pensionsordning og sundhedsforsikring.
 
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Helgi Snæbjørnsson på tlf.: 41 87 05 61.

Arkil A/S
Jernet 4E
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du klar til at indfri dit potentiale og udfolde dine kompetencer 
Så send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt via vores hjemmeside, idet vi løbende indkalder til samtale. 

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet. 

Vi ser meget frem til at høre fra dig

Søg job

Send til en kollega

0.078