Permagreen Grønland A/S søger projektchef til Nuuk
Vi søger en Projektchef til større projekt i Nuuk
Brænder du for projektledelse, kvalitet, kreative løsninger og har du en byggeteknisk baggrund, så er du måske vores nye kollega.
I stillingerne bidrager du til opførsel af et af vores større byggerier inden for den tids- og økonomiske ramme der er sat. Du står for ledelse og fremdrift af egenproduktion (tømrer, snedker, maler, murer og VVS) samt styring og koordinering af underentreprenør (jord, beton og el).
Du er med til at sikrer fremdriften i produktion på byggepladsen. Du har derfor ledelsesansvaret for egenproduktionen og står for KS og Sikkerhed på pladsen og er tovholder på den daglige dokumentationen af ovenstående.
Du refererer til afdelingschefen i Nuuk og vil indgå i et fagligt stærkt team.
Ansættelse er med tiltrædelse snarest eller efter aftale og ansøgninger behandles løbende.
Der vil til denne stilling være mulighed for projektansættelse.
Om Permagreen Grønland A/S: Vi udfører byggeri i total- og hovedentreprise i flere byer i Grønland med egenproduktion af jord-, beton-, maler-, murer og tømrerarbejde. Vi udfører projekter i størrelsesordenen 25-300 mio. kr. og er en virksomhed i vækst.
I Nuuk er vi omkring 160 medarbejdere fordelt på timelønnede og funktionærer. Med vores beliggenhed i Nuuk, hvor hovedparten af de større byggerier i Grønland udføres, har afdelingen opnået en betydelig erfaring med total- og hovedentrepriser.
Permagreen er midt i en forandringsproces hvor der er fokus på samarbejde, tillid, ejerskab, sikkerhed og kvalitet og du bliver derfor en del af en virksomhed, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater.
Din profil: du har en videregående teknisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende og så har du måske en faglig grunduddannelse.
Vi lægger vægt på at du:
- har 3-5 års med projektledelse, herunder økonomistyring på større byggerier i 50-100 mio. kr. klassen
- har en god ballast med ledelseserfaring i byggebranchen.
- har en åben og forstående ledelsesstil og har en god forståelse for at arbejde på tværs af kulturer. Det er din vigtigste opgave at sikre et godt samarbejde og et velfungerende arbejdsmiljø på byggepladsen.
- er handlekraftig og kan skære igennem, hvis det bliver nødvendigt.
- er robust og ansvarsfuld og du kan håndtere flere bolde i luften.
Vi kan tilbyde: Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der afstemmes efter kvalifikationer. Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor dagene sjældent er ens.
Der hører arbejdsbil med til stillingen og vi kan hjælpe med bolig og bohaveflytning. Der vil ligeledes kunne tilbydes flere årlige ferierejser til Danmark.
Om Permagreen Grønland A/S
Permagreen har lang erfaring indenfor byggebranchen i Grønland, der går 70 år tilbage.
Med en omsætning på omkring 400 mio. kr. og ca. 350 ansatte, er Permagreen det største lokale entreprenørselskab i Grønland. Permagreen Grønland A/S har Hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq og Narsaq.
Se mere på www.permagreen.gl
Ansættelseslængde
Stillingen er en projektansættelse frem til december 2025