Projektleder / Sagsingeniør
Vi søger en projektleder / sagsingeniør hos RØNSLEV i Horsens
Vi har mange spændende projekter og flere på vej. Kompleksiteten er stigende, og projekterne kræver stadigt flere specialer. Dermed stiger vigtigheden af god kommunikation og god koordinering, som faciliteres af en projektleder, også kaldet sagsingeniør.
Du kan have erfaring som projektleder eller erfaring som projekterende samt ønske om at blive tværfaglig projektleder – alle muligheder er åbne. Vi tror, du kan tilføre os noget, hvis du har den rette ånd – dvs. du dyrker dialog, kommunikation, samarbejde, fællesskab og kan holde styr på informationer og tidsplaner. Og så er vi spændte på, hvilken vinkel, du kommer med. Hvis du har erfaring som rådgivende ingeniør, er du sikkert flyvende fra dag 1, men hvis du kommer fra andre grene af branchen, kan du give os noget andet – fx et bygherre-, entreprenør- eller arkitekt-perspektiv. Vi er klar til at lade os overraske!
Vi fokuserer på at projektere bygbart. Det indebærer, at vi lytter til vores samarbejdspartnere, især de udførende på byggepladserne, og tilstræber at selv komplekse projekter kan udføres som en serie af simple processer. Sagsingeniøren er med til at skabe det gode samarbejdsklima, hvor vi arbejder frem mod fælles løsninger. Det forventes på ingen måde, at sagsingeniøren har dybdegående kendskab til alle ingeniørgrene og specialer, men det er vigtigt, at man har en god fornemmelse for, hvornår vores forskellige kompetencer skal bringes i spil.
Er du nysgerrig på hverdagen som projektleder, kan du kontakte Sine Villemos på sv@ronslev.dk
Du kan sende en ansøgning på job@ronslev.dk
Vi vil være bedst – vil du være med?
For alle vores stillingsopslag gælder:
Indenfor alle fagområder fokuserer vi på at projektere bygbart.. Det indebærer, at vi lytter til vores samarbejdspartnere, især de udførende på byggepladserne, og tilstræber at selv komplekse projekter kan udføres som en serie af simple processer.
Hos RØNSLEV har man frihed under ansvar i udstrakt grad. Man fungerer som direktør for eget skrivebord, hvor man med sparring fra ledelse og kolleger selv er aktiv medspiller i fastlæggelse af både rammer og indhold for jobbet. Vi lægger vægt på, at man har alle de nødvendige faciliteter omkring sig til at kunne udføre sit arbejde godt og tilfredsstillende for både sig selv og samarbejdspartnere
Trivsel, fællesskab og faglig udvikling er vores fokusområder. Det er meget vigtigere for os at have en god arbejdsdag end at tjene den sidste krone. Men vi kan nok ikke rigtigt forklare det, så du er nødt til at komme og opleve det.