Stærkstrømsingeniør til el-systemanalyser til det ambitiøse initiativ 'GREENsition'

Vi søger en stærkstrømsingeniør til el-systemanalyser, der kan deltage i vores GREENsition-tiltag inden for el. Grøn omstilling af verdens energisystemer kræver handling, og hos NIRAS har vi navngivet det GREENsition. Vi vil gerne samarbejde med dig, fordi det er vigtigt, og tempoet skal skrues op.
Om jobbet
Dine opgaver vil omfatte, men ikke være begrænset til:
- El-systemanalyser, herunder load flow, kortslutning- og transientanalyse
- Simuleringer med PowerFactory og andre softwareværktøjer
- Beskyttelsesanalyser for elnet
- Grid Code og analyser af elnet-tilslutninger
- Analyser af udbygning af elnettet
Om dig
Vi sætter pris på, du har:
- En kandidatgrad (eller lignende) i stærkstrøm
- Flere års erfaring med el-systemanalyse
- Erfaringer med PowerFactory , PSS/E, PSCAD eller andre lignende softwareværktøjer
- Ønskeligt med grundlæggende viden i MATLAB og/eller Python kodning
- Fokus på kvaliteten af det leverede arbejde
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et velfungerende team med spændende og erfarne kolleger med en høj grad af faglighed. Vi lægger vægt på, at du vil kunne udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter. Vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kollegaer, du kan spørge til råds.
Vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer - er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at skabe høj kvalitet på tværs af alle arbejdsdiscipliner. Hos NIRAS sætter vi menneskelig udvikling og ikke mindst miljø og klima i højsædet. Vi inkorporerer FN's 17 Sustainable Development Goals i vores projekter og stræber efter at levere rådgivning og løsninger, som også vil gavne næste generation.
Join the GREENsition
NIRAS har besluttet at øge sit bidrag til den grønne energiomstilling betydeligt over de næste ti år. Ambitionen er at blive Skandinaviens førende rådgiver på vedvarende energi. Det strategiske initiativ omfatter massive investeringer i forskning og udvikling, kompetenceudvikling, partnerskaber og rekruttering inden for vindenergi, el og grønne brændstoffer. Så kan du gøre en forskel i omstillingen til vedvarende energi? Og vil du være med til at løfte energiområdet i en spændende vidensvirksomhed?
Så kan du læse mere her: https://www.niras.dk/nyheder/gron-energi-strategi/