Arkil søger entrepriseleder til Esbjerg
- Brænder du for at lede spændende anlægsprojekter? Så er du måske den entrepriseleder, vi søger til vores anlægsafdeling i Esbjerg.
Bliv en del af en succesfuld entreprenørvirksomhed
Du bliver en del af en veletableret virksomhed, der udfører mange entreprenørfaglige discipliner og er specialister i nybygning og renovering af vejanlæg, kloakanlæg og alle former for forsyningsledninger, såsom fjernvarme, vandledninger og kabler. Herudover udfører vi også naturbeskyttelse og naturgenopretningsopgaver for offentlige bygherrer.
I Esbjerg arbejder vi i øjeblikket på Esbjerg Havn, for Din Forsyning og for mange private bygherrer, ligesom vi udfører opgaver for flere faste samarbejdspartnere i hele Danmark. Du vil blive tilknyttet et af disse projekter/entrepriser, så du skal påregne en del rejsetid.
Dine arbejdsopgaver:
Du håndterer det ledelsesmæssige, tekniske, økonomiske, kvalitets- og tidsmæssige ansvar ved egne projekter og entrepriser. I samarbejde med vores formænd står du for egenproduktion og koordineringen af øvrige parter på byggepladsen. Du får også mulighed for at være med til at sikre fremtidige opgaver og bidrage til videreudvikling af vores kompetencer.
Vores forventninger til dig er:
- At du interesserer dig for entreprenørbranchen
- At du har masser af gå-på-mod, et positivt sind og gode samarbejdsevner
- At du brænder for at skabe gode resultater, både ift. tid, kvalitet og økonomi
- Du har en byggefaglig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
- Du behersker de almindeligt anvendte IT-værktøjer
Vi tilbyder:
- Et spændende, selvstændigt og ansvarsfuldt job med både faglige og personlige udfordringer
- Frihed under ansvar
- Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi hele tiden arbejder på at forbedre
- Fagligt dygtige, engagerede og gode kollegaer, som gerne sparrer med dig
- Et professionelt og uformelt samarbejdsklima med vægt på kvalitet til tiden
- Gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
- Ansættelse i en koncern, som udfører mange entreprenørfaglige discipliner
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes som månedslønnet funktionær, og din løn fastsættes efter dine kvalifikationer. Du får gode muligheder for efteruddannelse, god pensionsordning og sundhedsforsikring.