Ingeniør eller senioringeniør for konstruktion til NCC Engineering, Søborg

Har du solid erfaring med projektering af bærende konstruktioner? Og kunne du tænke dig at arbejde målrettet med bygbare løsninger og optimering af materialeforbrug og se dine projekter blive til virkelighed i tæt samarbejde med produktionen?
Så bliv ingeniør i NCC Engineering. Her får du mulighed for at designe de mest optimale løsninger i tæt samarbejde med de udførende enheder.
Du bliver en del af et stærkt hold, der bl.a. har arbejdet med ombygningen af Krøyers Plads på Christianshavn, det nye Hilton Hotel “Ørkenfortet” og Kronløbsøen. På nuværende tidspunkt er vi i fuld gang med at projektere nye NCC-koncept-kontorhuse på Gammel Køge Landevej.
Ansvar for projekteringsprocessen fra A til Z
NCC Engineering består af 40 tværfaglige medarbejdere, som udfører design og projektering på NCC’s totalentrepriser i såvel nybygning som renovering.
Afdelingen tilbyder ingeniørrådgivning inden for bærende konstruktioner, VVS, ventilation og el, og vi udformer projekterne i tæt samarbejde på tværs af disciplinerne. Vores arbejdsgange er præget af digitale løsninger, 3D-modellering og VDC i alle projektets faser.
Vi har en flad struktur, hvilket betyder, at vi varetager projekteringsopgaverne selvstændigt og kommunikerer direkte med vores kolleger på byggepladserne.
Som ingeniør hos NCC Engineering får du i samarbejde med fagleder og designere ansvaret for projektering af de bærende konstruktioner, herunder udarbejdelse af statisk dokumentation og udformning af projektmateriale.
Dit primære fokus er at sikre, at projektet overholder gældende normer og standarder, samt at projektet er bygbart og opfylder kundernes funktionskrav. Det gør du primært ved at:
- bidrage med din faglighed og praktiske erfaring
- sikre projektgrundlaget og forudsætningerne for, at den videre projektering er til stede
- afstemme løsningsstrategier med dine kolleger (også de udførende afdelinger) i henhold til økonomi,
- bygbarhed, bæredygtighed, arbejdsmiljø og risiko
- holde dig fagligt opdateret og udvikle dine kompetencer løbende
- sikre stabil og kvalitetspræget daglig projektering og være behjælpelig med at løse problemerne, når produktionen indimellem bliver udfordret i udførelsen
- medvirke til, at forbedringer udvikles og indarbejdes løbende fra projekt til projekt.
Bliv en del af holdet
Hos os er både de personlige og faglige kompetencer vigtige, og vi tilbyder derfor arbejdsforhold, der imødekommer de individuelle behov.
Fysisk tilstedeværelse og et godt kollegaskab er noget, vi vægter højt i afdelingen. Fleksibilitet i mødetider grundet småbørn i familien eller ønske om fordybelse til en specifik opgave, som bedst kan løses hjemmefra, er vi naturligvis imødekommende over for.
Vi har tillid til hinanden og arbejder mod samme mål. Samtidig prioriterer vi, at der skal være balance mellem arbejde og privatliv. Det vigtigste for os er, at opgaverne udføres i den aftalte kvalitet og til den aftalte tid.
”Man får stor praktisk erfaring ift. at skabe bygbare og entreprenante løsninger. Og vi indgår i et løsningsorienteret samarbejde med produktionen under projekteringen, så vi i fællesskab får valgt de optimale løsninger fra starten,” fortæller afdelingschef Christian Mejer Frandsen.
Ved en ansættelse i NCC Engineering får du, udover en god arbejdsplads med mange personlige og faglige udviklingsmuligheder, attraktive ansættelsesvilkår og pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring.
Herudover er der mulighed for medlemskab i vores utallige personaleforeninger, som spænder fra kunstforening, til motions-, yoga- og gokartklub og meget andet.
Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Når vores medarbejdere trives i arbejdet og i de daglige opgaver – og når de kan se, at resultatet af deres arbejde bærer frugt – bliver motivationen og engagementet tilsvarende højt. Det er vi stolte af.
”Fordi vores kunder også er vores kolleger, får vi et tæt bånd til dem, der udfører vores projekter – og når vi lykkes, er det en fælles succes for hele NCC,” slutter Christian.
Ingeniør med styr på de statiske beregninger
Du er drevet af at optimere projektets løsninger og disponere projektmaterialet, så det tjener sit hovedformål som produktionsgrundlag. Du går heller ikke på kompromis med fagligheden og er ikke bange for at gribe til handling. Og så griber du dine projekter an på struktureret vis, sætter pris på videndeling og deler gerne ud af dine erfaringer.
Vores kunder og udførende enheder forventer kun det bedste fra os. Derfor forestiller vi os, at du:
- har en baggrund som civil- eller diplomingeniør med 5+ års relevant erhvervserfaring
- har solid erfaring med projektering af bærende konstruktioner
- har erfaring med modellerings- og beregningsværktøjer
- er velfunderet i at udarbejde statiske beregninger – erfaring med detailprojektering af betonelementer er en klar fordel
- er tillidsfuld og opnår respekt via din faglighed
- er en proaktiv, systematisk og praktisk problemløser, og du baserer dine valg på kendte fakta
- er god til at spotte forbedringsområder og vil medvirke til at udvikle og implementere forbedringer
- kan bidrage til den løbende udvikling af afdelingens design- og styringsværktøjer, så vi hele tiden er på
- forkant med de gode løsninger på projekterne
- gerne er certificeret statiker eller har lyst og ambition om at blive certificeret statiker.
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk