23948sdkhjf
true

Projektchef – brug din faglighed på større anlægsprojekter

Vil du arbejde med større anlægsprojekter i en afdeling og virksomhed, hvor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø er helt i top? Og kunne du tænke dig at sætte dit helt eget præg på store infrastrukturprojekter, hvor du virkelig kan bringe din faglighed i spil?
Oprettet
Ansøgningsfrist
19. oktober 2022
Forventet start
1. november 2022
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Gladsaxe Kommune
Søg job

Så bliv projektchef i Beton & Anlæg. Her har vi fokus på det gode kollegaskab, sparring og sammenhold. Vi er ambitiøse uden rundsave på albuerne og gør meget for den enkeltes trivsel og udvikling. Når det er givende at gå på arbejde, er det lettere at nå vores fælles mål.

Bliv en del af Beton & Anlæg
Vi er ca. 40 kolleger fordelt på 3 teams på Sjælland og ét team i Jylland med 16 kolleger. Sammen udfører vi projekter inden for jord, kloak og beton, og vi står for egenproduktionen af beton til vores byggeprojekter. Det er os, der laver mange af de sværere specialprojekter i branchen, og vi kan derfor også imponere med vores faglighed.

”Selvom vi er 4 teams, arbejder vi som 1 enhed. Vi laver alt fra simple anlægsopgaver til komplekse bygningsmasser med teknisk formål. Fx bygger vi vandværker for HOFOR, udvider Damhusåens renseanlæg, etablerer skybrudssikring i hovedstaden og bidrager til supersygehuset i Hillerød,” fortæller afdelingschef Brian Geppert.

Projektledelse fra A til Z
Som projektchef får du det fulde projektansvar. Noget af din tid bruger du på kontoret, hvor du udregner tilbud, og når vores afdeling vinder et udbud, tildeles du et anlægsprojekt. Du kører typisk 1 projekt ad gangen på lokationen sammen med dit projektteam, som er en god blanding af kolleger og underentreprenører. Mere specifikt har du ansvar for at:

  • præsentere projekter for og forhandle med kunden
  • koordinere med samtlige aktører i projektet på både byggepladsen og kontoret, herunder bygherre, tilsyn, underentreprenører og leverandører
  • sikre en gnidningsfri daglig produktion, løse eventuelle udfordringer og håndtere kontraktuelle forhold i dialog med bygherre, rådgivere, myndigheder mv.
  • sikre, at motivationen i projektteamet er høj, og at vi møder de gældende standarder for kvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø
  • sikre, at projektet når sikkert i mål, og at indtjeningen følger med
  • evaluere og efterkalkulere på projektet.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.

Erfaring med ledelse af anlægs- og infrastrukturprojekter
Du skal være dygtig til at skabe tillidsfulde relationer. For vi er en enhed, hvor vi går op i fælles mål, og det kræver, at vi har tillid til hinanden og den måde, vi arbejder på. Derfor skal vi kunne tale åbent om tingene.

Desuden sætter du gerne din faglighed i spil og bidrager til vores sociale liv, ligesom du spotter forbedringsområder og kan finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger. Ellers forestiller vi os, at du:

  • er uddannet fx ingeniør eller bygningskonstruktør
  • har flere års erfaring med ledelse af anlægs- og infrastrukturprojekter eller måske en baggrund som bygherre eller rådgiver
  • er vant til tæt kundekontakt
  • måske tidligere har beskæftiget dig med totalentrepriser
  • kan begå dig på engelsk, da mange af vores samarbejdspartnere er internationale
  • har forståelse for økonomi samt det kontraktuelle og kan bedrive godt købmandskab.

 

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.

Sådan ansøger du

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Brian Geppert på tlf. 61 96 96 52 eller brigep@ncc.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

 

Kontakt:
Brian Geppert
Afdelingschef
+45 61 96 96 52
brigep@ncc.dk


Søg job



Kontaktinformation
NCC Danmark A/S

NCC Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

Send til en kollega

0.125