23948sdkhjf
true

DI Byggeri søger en initiativrig og erfaren byggeteknisk rådgiver til vores medlemsrådgivning

Interesserer du dig for byggeri, bygningsreglement, byggematerialer, den digitale udvikling, og brænder du for at betjene og rådgive medlemsvirksomheder i hele byggeriets værdikæde?
Oprettet
Ansøgningsfrist
3. oktober 2022
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune
Søg job

Så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet
Som byggeteknisk rådgiver i DI Byggeri får du det primære ansvar for at yde rådgivning, vidensdeling og gennemføre faglige kurser for vores mange medlemmer indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med fagligt dygtige og inspirerende kollegaer i DI og med stor kontaktflade til medlemmerne i DI Byggeri’s sektioner, regioner og foreninger.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Medlemsrådgivning indenfor et bredt felt af fagområder, fx byggeteknik, bygningsreglementet, produktstandarder, byggematerialer, cirkulær økonomi m.m.
  • Gennemføre kurser og webinarer og holde oplæg på medlemsmøder og konferencer.
  • Videndeling og involvering i forbindelse med nye love, bekendtgørelser, standarder og vejledninger - indenfor det byggetekniske område.
  • Vidensdeling og medvirke med faglig information til hjemmeside, artikler, nyhedsbreve osv.
  • Deltagelse i forskellige typer udvalgsarbejder, interne og eksterne, fx styrelser, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Om dig
Vi ser gerne, at du

  • har en relevant uddannelse som fx ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt
  • har erfaring med projektledelse, som du har opnået gennem arbejde i en entreprenørvirksomhed, materialeproducent, en rådgiver, en organisation, kommune/region eller lignende
  • har eller har lyst til at opbygge en detaljeviden om tekniske forhold og specifikke faglige områder
  • er serviceorienteret af hjertet og har gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan håndtere og skabe konstruktive løsninger blandt forskellige interessenter
  • har forståelse for europæisk interessevaretagelse, og også ser dig selv arbejde med byggeriets tekniske dagsordner i en EU kontekst
  • har interesse og viden indenfor den digitale dagsorden i bygge- og anlægsbranchen
  • har en skarp pen og er en dygtig formidler
  • kan skabe resultater og bevare energien og fremdrift, også når projekter løber over lang tid.

Om os
Vi tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i landets største erhvervsorganisation. Du vil få et selvstændigt ansvar for udførelsen af dine opgaver og meget forskellige arbejdsdage. Du vil indgå i et kollegialt fællesskab med en uformel tone, og hvor godt humør værdsættes af dine kollegaer. DI Byggeri ligger i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

 

OM DI
Vi hjælper danske virksomheder med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en mission om at hjælpe danske virksomheder med at vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med mere end 800 kolleger og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer - både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet - ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi er drevet af viden, og vi arbejder sammen for at nå vores mål

I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har respekt for viden - og et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved, at du har ansvar og indflydelse på egne arbejdsopgaver, og vi har en kultur, hvor vi arbejder sammen og hjælper hinanden.

I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger - og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Bemærk
Vi sender en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi oplever desværre, at mails sendt fra os opfanges i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.

Læs mere om DI: di.dk/job

 

Sådan ansøger du

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chef for Brancheudvikling og byggeteknik, Lasse Møller Vollesen, på 7216 0269. Send din ansøgning, CV m.m. via ansøgningsknappen senest mandag den 3. oktober 2022. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 41 og 43.


Søg job



Kontaktinformation
DI Byggeri

DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

Send til en kollega

0.141