23948sdkhjf

CTS-teknikere til specialistafdeling

Vi søger lige nu CTS-teknikere til vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Glostrup. Vores afdeling for bygningsautomatik er landsdækkende, og som specialister inden for styring og regulering af ventilations-, varme- og lysanlæg er vores kompetencer efterspurgte. Derfor har vi brug for flere dygtige kolleger med erfaring inden for CTS.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Alle regioner
Søg job

ELCON Bygningsautomatik er Trend Technology Center og CentraLine-systemhus og er med over 50 ansatte en større spiller på BMS/CTS-markedet. Ud over Trend og Honeywell CTS tilbyder ELCON Bygningsautomatik også vores kunder løsninger med WAGO, PRIVA, KNX, Dali m.m.

Om jobbet
Du har base i vores afdeling i enten Glostrup, Aalborg, Aarhus eller Odense, hvorfra du kan komme til at løse opgaver for kunder i hele landet. Projekter rangerer fra mindre opgaver som implementering af lysstyring til de helt store projekter, hvor vi leverer totalløsninger i form af styring og regulering af lys, varme, ventilation, alarmer m.m.

H.C. Andersens Hus, Aarhus Arkitektskole, ATP, samt flere større sager for København Kommune er bare nogle af de nuværende projekter, vi leverer CTS-løsninger til – det kan være projekter som disse, du kommer til at arbejde på.

Arbejdsopgaver
• Programmering af styringer for ventilation, varme, lys m.m.
• Indregulering af ventilation, varme og lysanlæg
• Konverteringsopgaver
• Punkt- og funktionsafprøvning
• Service på CTS-/automatikanlæg.

Om dig
• Du har erfaring med CTS-anlæg
• Da vi arbejder med Trend, Honeywell, WAGO og PRIVA-produkter, ser vi gerne, at du har erfaring med disse eller lignende produkter såsom KNX og Dali m.m.
• Du har en teknisk uddannelse som elektriker, elektroniktekniker, elinstallatør, maskinmester eller lign.
• Du er engageret i dit arbejde og er serviceminded
• Du er glad, positiv og udadvendt.

Vi tilbyder
• Et godt arbejdsmiljø med positiv energi samt høj medarbejdertilfredshed
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Gode og kompetente kolleger
• Bil, bærbar PC og mobiltelefon (bruttolønsordning ifm. mobiltelefon kan tilvælges)
• Betalt internet på din privatadresse
• Velfungerende personaleforening
• Attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
• Løn efter kvalifikationer.

Som CTS-tekniker i ELCON får du desuden mulighed for at bruge hele din værktøjskasse af kompetencer inden for CTS og arbejde med den nyeste teknologi på området. Du bliver en del af ELCON Bygningsautomatik, der er en af de største afdelinger i ELCON og samtidig en vigtig brik i virksomhedens fremtidige strategi. Vores medarbejdere har et højt fagligt niveau, og der er således rig mulighed for udvikling og sparring.

Vi har afdelinger, der ligger spredt over hele landet, men vi har en gennemgående ensartet struktur i afdelingerne og et godt sammenhold, Der afholdes desuden sociale arrangementer både i afdelingen og for hele ELCON, som du har mulighed for at deltage i sammen med dine kolleger.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Søndergaard Hansen eller funktionschef Thomas Tørngren Nejsum.

Ansøgning og CV sendes via linket. Bemærk at vi behandler indkomne ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder det gode match.

Ansøgningsfrist
21.08.2022

Tiltrædelse
Snarest muligt


Søg job



Kontaktinformation
ELCON A/S

ELCON A/S
Edwin Rahrs Vej 73
8220 Brabrand
Danmark

Venca Vedsø
Telefon: 7266 7000


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.187