23948sdkhjf
true

Sektionsleder Affald, Vej og Park

Ikast-Brande Kommune er igen i år blevet kåret til Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det er vi naturligvis stolte af! Vi ved, at der kræves en indsats for at gøre sig fortjent til hæderen, og vi arbejder til stadighed på at blive bedre og tænke borgerne og virksomhederne først i alt, hvad vi gør.
Oprettet
Ansøgningsfrist
9. november 2021
Forventet start
1. december 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Midtjylland > Ikast-Brande Kommune

Et af de nyeste tiltag er opbygning af en ny sektion i Teknik og Miljø omfattende Affald, Vej og Park. Vi vil udfordres på ”plejer”, udvikle en bestillerfunktion anno 2022 og sikre synergi mellem sektionens to store områder. Samlet er sektionen kendetegnet ved udpræget borgerdialog, myndighedsarbejde og store driftskontrakter. Det er til denne sektion, Ikast-Brande Kommune nu søger en sektionsleder.

Der er tale om en attraktiv ledelsesopgave i en fagligt kompetent og tværfagligt samarbejdende sektion. Ikast-Brande Kommune – og det tekniske område - har fortsat store ambitioner i forhold til Byrådets pejlemærke fra Vision 2018-2025: Liv i hele kommunen samt fokus på de grundholdninger, der er med til at skabe Danmarks erhvervskommune:

  • at udøve myndighed med et servicegen
  • at borgerne finder løsninger sammen med os.

Sektionslederen vil få et bredt og vigtigt opgavefelt. Den rette kandidat vil få rig lejlighed til at lede, udvikle og skabe resultater i samarbejde med medarbejdere, der kan og vil. Der skal sikres følgeskab i egen sektion med fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel.

Sektionsområdet dækker:

  • Styring og udvikling af den samlede kontrakt for drift af veje og grønne områder samt idrætsanlæg. Ny kontrakt fra april 2022
  • Opbygning og udvikling af serviceteam for ad-hoc-opgaver, skadedyr og vintervagt
  • Daglig drift af genbrugspladser, sikre samarbejdet med renovatøren på dagrenovationsordningen
  • Vej og Park samt Affald og Genbrugs øvrige opgaver inden for drift, myndighed, planlægning og anlæg
  • Styring og opfølgning på økonomi med budgetansvar

I forlængelse af konkurrenceudsættelsen af entreprenørafdelingens nuværende opgaver skal du udvikle og opbygge Vej og Parks nye opgaveportefølje med hensigtsmæssige snitflader med fokus på sikker drift og økonomistyring. På affaldsområdet skal der bygges bro mellem udviklingsopgaverne og kravet om effektiv drifts- og forsyningssikkerhed. Der skal i den nærmeste fremtid implementeres en helt ny affaldsordning i kommunen med udbudsforretninger og indsamling af 10 affaldstyper.

Teknik og Miljø er inde i en løbende udviklings- og forandringsproces for at sikre en robust og bæredygtig organisation, der kan tilgodese fremtidens udfordringer. Du deltager aktivt i denne proces og byder ind i forhold til kommende strukturer og arbejdsformer.

Den ideelle kandidat kan se sig selv i værdierne Tillid, Ansvarlighed og Dialog. Kandidaterne vil særlig blive vurderet på adfærd i hver af de tre ledelsesrum; relationsledelse, forandringsledelse og opgaveledelse.

Der kan være mange forskellige karriereforløb, der gør en kandidat egnet til denne stilling. Det betyder, at vi ”holder døren åben” ved kun at have to krav til din baggrund: du skal have ledelseserfaring, og du skal have en uddannelse, der giver forståelse for det tekniske område.

Læs mere om stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknik- og Miljøchef, Jesper Hahn-Pedersen på telefon 9960 3331 eller e-mail: jehah@ikast-brande.dk.

Du er også velkommen til at kontakte konsulent Thomas Gajhede fra Mercuri Urval på telefon 2084 1030 eller e-mail: thomas.gajhede@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Ikast-Brande Kommune vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. 

Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune er Danmarks førende erhvervskommune – en position, der er opnået gennem vedvarende fokus på at udøve myndighed med et servicegen, og at borgere og virksomheder finder løsninger sammen med os. Det er vi stolte af, men vi vil mere. En anden af vores ambitiøse visioner er at skabe rammerne for ”Liv i hele kommunen” gennem tæt samarbejde med borgerne, kreativitet og virketrang – det, vi kalder Hedekraft.

Sådan ansøger du

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-08724). Ansøgningsfristen udløber den 9. november 2021, kl. 10.00.



Søg job



Kontaktinformation
Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast

Send til en kollega

0.14