23948sdkhjf
true

Konstruktionsingeniør

Vi går nye veje - vil du med på holdet?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ingen region

Spæncom søger konstruktionsingeniør med stærke tekniske evner som sparringspartner for vores kunder.
 
Du kommer på et team af pionerer
Hos Spæncom søger vi altid nye veje mod højere kvalitet, for vi vil fortsat gå forrest og sætte standarden for intelligente, præfabrikerede betonløsninger til al slags byggeri. Som en del af en international koncern rummer vi al den nyeste viden og højeste ekspertise, som gør os til pionerer på vores felt.
Vores resultater er skabt af dygtige, ambitiøse og kreativt tænkende medarbejdere - måske er du den næste på holdet?
 
Vi søger en ansvarsfuld og energisk konstruktionsingeniør med flair for statik og faglig tyngde, der sikrer kunderne optimale og nytænkende løsninger. Du skal indgå i et samarbejde med kunder, rådgivende ingeniører, projektledere, konstruktionsteknikere og produktionen for at levere betonelementer til aftalt pris, tid og kvalitet. Som en del af holdet har vi interne projekteringsteam i Polen og Rumænien, der alle hjælper os med at få tegninger ud i produktionen til tiden. Du skal derfor også samarbejde med ingeniører og tegnere fra disse lande.
 
Du får faglig udvikling
Du bliver en del af teamet, der præger fremtidens betonbyggerier i Danmark. Vi er altid i bevægelse i dynamisk samarbejde med vores kunder, og det giver dig optimale muligheder for faglig udvikling via spændende og udfordrende opgaver - opgaver, vi løser med de nyeste, digitale redskaber såsom BIM.

Vi forestiller os, at du er energisk og kvalitetsorienteret samt stærk til at se løsninger på komplicerede problemstillinger. Du har desuden ambitioner om at styrke dine kompetencer inden for beton og bærende konstruktioner. Du har gode færdigheder i brugen af 2D og 3D beregningsprogrammer, Office pakken og lignende programmer, men ellers får du mulighed for at blive specialist inden for betonkonstruktioner og skal derfor have interesse for at dygtiggøre dig indenfor beton og bærende konstruktioner i et godt fagligt miljø.
Stillingen fordrer samtidig en god praktisk tilgang til opgaverne.
 
"Jeg har masse af ansvar"
28-årige Christian Fugmann Larsen har i tre år arbejde hos Spæncom som konstruktionsingeniør - et job, han ser som både udfordrende og lærerigt:
"I Spæncom er der et godt kollegialt samvær og rigtig god sparring blandt kollegerne – også på tværs af afdelinger. Jeg har masse af ansvar og elsker at skabe overblik over et projekt for derefter at se mine statiske beregninger blive til elementer i et byggeri. Samtidigt har jeg også mulighed for både projekt- og projekteringsledelse, så alt i alt er det bare lærerigt at være konstruktionsingeniør i Spæncom.”
 
Du får fællesskab og arbejdsglæde
I Spæncom prioriterer vi arbejdsmiljøet tårnhøjt. Forudsætningen for at præstere overbevisende er glade medarbejdere i et stærkt fællesskab med sammenhold, tryghed og gensidig omsorg.
Vi har det sjovt og spiller hinanden gode, når vi arbejder sammen om at finde den bedste løsning til kunden.
 
Du får 500 nye kolleger, så hvad forventer vi
Vi tror på, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hvis du bliver vores nye konstruktionsingeniør, får du 500 kolleger fordelt på vores fire afdelinger i Danmark samt to interne projekteringskontorer i udlandet. I projekteringsafdelingen er vi 50 kolleger fordelt på de 3 afdelinger i Aalborg, Kolding og Hedehusene.

Vi forventer derfor, at du er en holdspiller med solide og sociale kompetencer - og lyst og evner til at være en vigtig sparringspartner for vores kunder. Du er sikkert uddannet ingeniør inden for bærende konstruktioner. Du er ambitiøs, og du kan se løsningsmulighederne på statisk komplicerede problemstillinger. Du trives i et miljø, hvor evnen til at formidle information mellem projektets samarbejdspartnere er i højsæde. Desuden skaber du gode relationer ved at være tillidsskabende og positiv, og du arbejder effektivt ved at være systematisk og vedholdende. Endelig er du engageret med et godt humør, og din proaktive holdning giver gode resultater.
Det forventes, at du kan samarbejde med vores kolleger på de to interne projekteringskontorer i Polen og Rumænien. Det er en forudsætning, at du kan kommunikere flydende på såvel dansk som engelsk i skrift og tale.

Sådan ansøger du

Er du blevet interesseret?
Du kan uploade motiveret ansøgning og CV ved at klikke på "Søg Job" og følge vejledningen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projekteringschef Susanne Asklund på +45 28 99 97 72

Vi vurderer løbende ansøgninger. Diskretion er en selvfølge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Søg job



Kontaktinformation
Spæncom A/S

Spæncom A/S
Letvadvej 37 , Postboks 7009
9200 Aalborg SV

Send til en kollega

0.156