23948sdkhjf

Projektledere søges til By & Havn til Københavns højt profilerede anlægs- og infrastrukturprojekter

Oprettet
Region
Danmark
Er du uddannet bygningsingeniør, og vil du være med til at udvikle nye bæredygtige og sammenhængende bykvarterer i København? Har du lyst til at varetage større eller mindre delprojekter på bygherresiden (tilpasset dit erfaringsniveau) i store og komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter, som sætter tydeligt præg på København? Så vil vi gerne i dialog med dig.

 

By & Havn fokuserer på en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang til byudviklingen og Københavns Havn. Vi ønsker at skabe en by, hvor områderne hænger sammen – ikke kun fysisk i form af veje, stier og kajer, men også via kultur, grønne områder og sociale fællesskaber.

By & Havn har ansvaret for nogle af Københavns mest omfattende og prestigefyldte anlægs- og infrastrukturprojekter på bl.a. Trælastholmen, Sundmolen, Nordhavn, Ørestad Syd og mange flere af de nye udviklingsområder. For at kunne løfte både nuværende og fremtidige projekter søger vi en projektleder, der kan (lære at) lede og tage styring på flere projekter ad gangen.

Måske sidder du i dag hos en anden bygherre, hos en rådgiver eller entreprenør og har lyst til at bruge dine kompetencer på en ny måde. Det kan også være, at du er relativt nyuddannet ingeniør med mod på en stejl læringskurve. Vigtigst er det, at du brænder for dit fagområde og motiveres af at arbejde med projektledelse af delprojekter i unikke og omfattende anlægs- og infrastrukturprojekter ud fra en bygherrevinkel.

Jobbet
Du bliver en del af By & Havns anlægsafdeling, som består af et team på 14 dygtige og kompetente medarbejdere. Afdelingen etablerer i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber den overordnede infrastruktur, såsom etablering og omlægning af ledninger samt anlæg af veje, kanaler, pladser og parkeringshuse i de byområder, som By & Havn ejer.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden, samtidig med at vi forventer, at du tager ansvar for dine projekter. Du vil opleve et team af kollegaer med høj faglighed og fokus på fremdrift. Vores medarbejderes viden og kompetencer er vores vigtigste aktiv, så vi arbejder målrettet med at udvikle vores medarbejdere.

Som projektleder hos By & Havn vil du få en unik mulighed for at træde i karakter – som projektleder og bygherre.

Samtidig vil du få mulighed for at anvende din faglige tyngde både på de større og mindre projekter.

Du får stor indflydelse på egne projekter, som du viser ved at planlægge, styre og gennemføre dine projekter sikkert, målrettet og med synlige resultater. Du vil som udgangspunkt blive tildelt projekter i en størrelsesorden, der svarer til dit erfaringsniveau, men vi forventer at oplære dig, så du vokser hurtigt i jobbet og med tiden kan påtage dig stadigt større projektlederopgaver.

Stillingen er på 37 timer ekskl. pauser med base på Nordre Toldbod 7, 1259 København K, hvor der er gratis parkering ved døren. Løn aftales individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring. Hertil kommer pensionsbidrag på 15 % plus sundhedsordning.

Din ideelle profil
Du behersker de klassiske discipliner inden for bred projektledelse såsom projektering, planlægning, økonomisk styring, samarbejde med diverse myndigheder, byggepladsstyring og fagtilsyn. Dertil kan du sikre et konstruktivt samarbejde med partnere. Især din evne til at planlægge og styre projekter viser sig ved, at du trives godt med at få ansvar for en alsidig opgaveportefølje. Derudover har du:

  • En uddannelse som bygningsingeniør eller tilsvarende
  • 2-5 års erfaring med projekter inden for anlæg, byggeri, infrastruktur eller lignende
  • Erfaring med projektledelse, herunder projektering, planlægning, byggepladsstyring og fagtilsyn
  • Stærke forhandlingskompetencer
  • Stort overblik og vant til at lede flere projekter ad gangen samt sikre budgetopfølgning
  • Evnen til at skabe relationer, hvorved du sikrer et godt samarbejde med kolleger, entreprenører og myndigheder
  • Lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi lægger stor vægt på at være i dialog med københavnerne
  • Gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt, da kontraktsproget er dansk
  • Flair for IT og teknologi

Dine egenskaber
Som person er du engageret, samarbejdsorienteret og sætter pris på, at vi skaber resultaterne sammen. Du er i stand til at håndtere en foranderlig hverdag og sikre fremdrift i projekter, også når det uforudsete sker. Du mestrer projektlederrollen og kan tage beslutninger, der sikrer projekternes rettidige gennemførelse. Du har bevist, at du kan bevare overblikket og fange de væsentligste detaljer, når du arbejder med både større og mindre projekter – og typisk på samme tid.

Du har et naturligt talent for at kommunikere og udvise handlekraft, samtidig med at dem, du samarbejder med, oplever at blive mødt med respekt. Dette viser du både, når du er på byggepladsen, såvel som på kontoret. Samtidig trives du også med at være en del af et politisk præget miljø, som mange har deres interesse og opmærksomhed rettet mod, det være sig politikere, borgere, myndigheder og virksomheder.

Søg stillingen
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for By & Havn, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” nedenfor. Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julia H. Budolfsen på tlf. +45 3085 1291.

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Alle henvendelser behandles fortroligt og i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen.


Kontaktoplysninger

JKS København

Vibenshuset, Lyngbyvej 2

2100 København

Tlf: +45 33 77 07 50

kbh@jks.dk


Kontaktperson

Julia H. Budolfsen

Chefkonsulent

T:

M: +45 30 85 12 91

jhb@jks.dk

Arbejdssted

København
Søg job



Kontaktinformation
JKS

JKS
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.328