23948sdkhjf
true

Alsidig konstruktionsingeniør med +5 års erfaring til Byggepartnerselskabet &os

Motiveres du af det gode tværfaglige samarbejde på et nyere projektkontor i København?
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. oktober 2020
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Vi søger en erfaren og alsidig konstruktionsingeniør til Byggepartnerselskabet &os projektkontor på Havneholmen i København. Som en del af &os, løser vi i samarbejde med en række arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og ingeniører en række komplekse byggerier i tæt samarbejde med KAB (Københavns Almene Boligforening).
I stillingen skal du kunne løse en række varierende opgaver inden for projektering af bygningskonstruktioner i primært almennyttigt byggeri.

Oluf Jørgensen A/S er blandt landets førende rådgivere med mere end 70 års erfaring, +200 medarbejdere og en bred portefølje af referencer.
I de senere år har vi været på en spændende vækstrejse, både organisatorisk og i forhold til de projekter vi beskæftiger os med. Vi varetager både store og små opgaver inden for en bred vifte af rådgivningsområder, hvor vores dygtige medarbejdere har hvert deres specifikke arbejdsområde.
Hos Oluf Jørgensen A/S værdsætter vi det gode samarbejde og den kompetente rådgivning i øjenhøjde. Ved at lytte til kunden, samarbejdspartneren eller kollegaen og tale et sprog, som alle forstår, baner vi vejen for skræddersyede løsninger til specifikke problemstillinger.

Om stillingen:
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du får din hverdag på &os projektkontor. Det særlige ved arbejdet i byggepartnerskabet er det tætte samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og entreprenører, der alle sidder på projektkontoret på Havneholmen.
Opgaverne kommer til at bestå af en række opgaver inden for bygningskonstruktioner ved både nybyg og renovering. De primære opgaver er projektering af konstruktioner, tilsyn, undersøgelser og registreringer på stedet og udarbejdelse af statisk dokumentation.
Hvis dine spidskompetencer er inden for renovering, så er det ikke væsentligt, at du også har erfaring med nybyggeri.

  • Om dig:
    Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Konkret forventer vi, at:
  • Du har mindst 5 års erfaring som konstruktionsingeniør.
  • Du kan agere som disciplinleder inden for alle byggefaser fra ide til udførelse og tilsyn.
  • Du har erfaring med renoveringsprojekter og gerne kendskab til helhedsplaner.
  • Du har erfaring med BIPS beskrivelsessystemer, ydelsesbeskrivelser og til gældende lovgivning og standarder.
  • Du færdes hjemmevant i tværfaglige projekter og med grænseflader i forhold til fag.
  • Du kommunikerer på forståeligt dansk – tale og skrift – til forskellige bygherrer, der har forskellige forudsætninger for at forstå ingeniørdisciplinen
  • Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig; du lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt - dog har du også handlekraften til føre egne initiativer igennem.

Sådan ansøger du

Send os din ansøgning snarest muligt.
Kunne du se dig selv tage del i Oluf Jørgensens projekter? Så send os hurtigst muligt dit CV og en ansøgning, hvori du beskriver din motivation for jobbet, og hvordan du ser dig selv bidrage til Oluf Jørgensen A/S.
Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Du kommer til at referere til afdelingsleder Hanne Eiland. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Hanne Eiland på tlf.: 5075 0636.
Vi ser frem til at høre fra dig.



Søg job



Kontaktinformation
Oluf Jørgensen A/S
Flæsketorvet 75
1711 København V

Send til en kollega

0.14