23948sdkhjf
true

Genopslag - Tilsynsførende til trafikteamet – tidsbegrænset i 2020

Vil du arbejde med opgaver inden for gravetilladelser og tilsyn? Hvis ja, så har vi et midlertidigt job hele 2020 i trafikteamet, som hører hjemme i afdelingen Klima, Plan og Trafik. Ansættelse snarest muligt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
27. januar 2020
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Midlertidig
Region
Danmark > Odsherred Kommune > Sjælland

Stillingens indhold
Odsherred Kommune varetager en vigtig opgave som myndighed på trafikområdet. Vi modtager mange henvendelser om året og har brug for hjælp en periode, for at styrke vores tilsyn med gravetilladelser. Der kan være andre opgaver som kommer til.

Hvad laver vi?

I Trafikteamet arbejder vi dels med myndighedsopgaver og dels med driftsopgaver i en gruppe på i alt 9 medarbejdere. 2 af driftsmedarbejdere har deres primære opgaver ude på vejene. Afdelingen består af Klima, Plan og Trafik. Vi arbejder tæt sammen med andre teams i og uden for centeret, fx Miljø, Natur og Vand og du skal være med til at fastholde det gode tværfaglige samarbejde.

Lidt om dig
Det vigtigste er;

  • at du har konkret erfaring fra vejanlæg og ved hvordan en reetablering skal se ud,
  • at du kan lave en konkret vurdering selv, og efterfølgende gå i dialog med entreprenøren,
  • at du er fortrolig med at bruge en iPad.

Det vil være at foretrække hvis du også har;

  • erfaring i kontorarbejde i RoSy eller Vejman til behandling af graveansøgninger

Derudover er det en betingelse for ansættelsen at du har gyldigt kørekort.

Opgaverne er;

  • kontrol og tilsyn ved gravearbejde, skiltning, afmærkning, råden over vej, eftersyn når arbejdet er færdigmeldt,
  • tilsyn med beskæring når tiden tillader det,
  • administrativ arbejde med gravetilladelser.

Hvis du ikke har kurset ’vejen som arbejdsplads’ skal du være indstillet på at tage det.

Vi forventer at du er mødestabil og ansvarsbevidst, struktureret og omhyggelig – og ikke mindst en god kollega.

Du skal have flair for IT og kunne jonglere mange opgaver, uden at miste overblikket. Du skal være serviceminded over for borgere og virksomheder og evne at forklare svar på en ordentlig og forståelig måde såvel skriftligt som mundtligt.

Hvem er vi?

Vi er et fagcenter i Odsherred Kommune med ansvar for myndighedsopgaver og drift inden for miljø, natur, trafik, plan, byggeri, vand og affald m.m. Vi sætter pris på åbenhed, godt humør og saglighed. Du får en udfordrende stilling i et dynamisk og udviklende fagligt miljø samt mere end 50 gode kollegaer i centret, som er fordelt på 4 afdelinger. Du bliver en del af et team med pt. 9 medarbejdere. Vi arbejder med fokus på styrket borgerkontakt og den gode kommunikation med borgere og virksomheder.

Vi kan tilbyde:

  • et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø
  • uddelegering af ansvar og frihed til at planlægge og løse egne opgaver
  • et stort fagligt engagement blandt kolleger med gode muligheder for sparring

Ansøgningsfrist og procedure
Send din ansøgning samt CV elektronisk via kommunens hjemmeside, så vi har den senest den 27. januar 2020 kl. 12, Skriv 'Trafik – tilsynsførende’ i emnefeltet, når du sender din ansøgning. Øvrige relevante dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, skal du først medbringe ved en eventuel ansættelsessamtale. Vi holder samtaler den 28. januar 2020.

Mere information
Arbejdsadressen er på rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby, ca. 40 minutters kørsel fra Roskilde - mod trafikken og med solen i ryggen. Vi har flekstid, gratis kaffe/te samt en god kantine. Vi har netop startet et treårigt forsøg med 4-dages arbejdsuge, hvor fredagen er lukkedag i dele af administrationen. Du kan læse mere om Odsherred Kommune på www.odsherred.dk. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Skovgaard på 25 47 95 86.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Signe Merete Skovgaard
Afdelingsleder
simsk@odsherred.dk
Tlf.: 59 66 60 02
Ansøgningsfrist:
27. januar 2020, kl.: 12:00

Om Odsherred

Odsherred er et godt sted at bo, arbejde og besøge. Vi har et naturligt fællesskab med plads til forskellighed, spændende jobs, nye muligheder, virkelyst, nysgerrighed og modighed. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Vi har både parcelhuse til fornuftige priser, landejendomme med plads til hobbylandbrug og rig mulighed for at bo i et fællesskab med andre.

Har du familien med, har vi skoler i dit nærområde, skønne daginstitutioner, og så hjælper vi også din partner med at søge job.

Du er altid velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Ida Dreboldt Kofoed-Hansen.

Se mere på https://vejentilodsherred.dk/

Ansættelseslængde

Midlertidigt


Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby

Send til en kollega

0.125