23948sdkhjf
true

VIA University College søger velkvalificerede undervisere til Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro søger velkvalificerede fuldtidsundervisere
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. januar 2020
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Holstebro Kommune > Midtjylland

Du kan dække et eller flere faglige emner inden for områderne:

  • Byggeriets planlægning og styring herunder bygningskonstruktion i forbindelse med udførelse på byggepladsen og inkl. IKT-værktøjer som: Revit, Sigma, MS Projekt, VICO eller andre.
  • Tekniske installationer med primært vægt på installationers indbygning og fremføring i bygninger samt viden om energi og beregning af energiramme som grundlag for valg af materialer og konstruktioner i bygninger.

Emnerne indgår i Bygningskonstruktøruddannelsen i en tværfaglig projektsammenhæng, hvor der lægges vægt på stor interaktion mellem undervisere med forskellige faglige baggrunde så som:  arkitekter, bygningskonstruktører, landinspektører, jurister og magistre med det mål at give kommende bygningskonstruktører en bred professionsrettet uddannelse.

Vi forventer:
Undervisningen foregår i et projektorienteret læringsmiljø, som er organiseret i tværfaglige selvstyrende teams omkring hvert semestertrin samt i faggrupper for at sikre progression i fagene. Vi forventer, at du kan indgå fagligt og socialt i disse selvstyrende teams og det er derfor vigtigt, at du ud over de faglige kompetencer også er samarbejdsorienteret med gode sociale kompetencer. Ud over dine stærke faglige byggetekniske kompetencer er du en stærk og inspirerende formidler, som kan lide at være i fokus.

På Bygningskonstruktøruddannelsen må du også forvente at skulle undervise i vores efter- og videreuddannelsesafdeling, samt deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med kollegaer og vores centre for Forskning, Udvikling og Innovation.

Det er et krav, at du har en relevant videregående uddannelse inden for ovennævnte fagområder, og at du har erfaring fra rådgiver-, tegnestue-, entreprenørbranchen eller tilsvarende brancher.

Vi tilbyder:
gode muligheder for personlig og faglig udvikling både inden for de faglige områder, men også inden for læring og formidling.

Bygningskonstruktøruddannelsen er en del af VIA University College’s brede faglige miljø, og vi har fortsat et stigende aktivitetsniveau især inden for vores globale uddannelsesnetværk.

VIA University College udbyder Bygningskonstruktøruddannelse i Aarhus, Horsens både på dansk og engelsk og i Holstebro kun på dansk og tilsammen er der ca. 110 medarbejdere i et stærkt fagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø. Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro har ca. 15 undervisere og et stigende optag af studerende, og vi regner med at væksten fortsætter i de kommende år.

Formalia:

Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Ansættelserne er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1065 af 4. juli 2016 og Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. nr. 1227 af 23. oktober 2018.

Se venligst link til stillingsstruktur: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358
og link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203627

Der er tale om to fuldtidsstillinger.

Tiltrædelse: 1. januar 2020

Arbejdssted er Campus Holstebro, 7500 Holstebro på Gl. Struervej 1.

 

Læs mere om uddannelsen på: www.via.dk/bygningskonstruktoer

Om VIA
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.

VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Bo Sørensen på mobil: 8755 4251/Email: bos@via.dk eller Uddannelsesleder Steffen Bjerregård Holm på mobil: 8755 4104/Email: sbho@via.dk

Send din ansøgning med relevante bilag via vores online rekrutteringssystem. Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 21. november. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ansættelsessamtale
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 47/48.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Søg job



Kontaktinformation
VIA University College
Gl. Struervej 1
7500 Holstebro

Send til en kollega

0.272