23948sdkhjf
true

Erfaren projekterende konstruktør

Det vælter ind med spændende projekter, og vi har svært ved at følge med. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at arbejde på en eller flere af vores skolesager og være med til at sikre gode rammer for fremtiden, nemlig vores børn og unge mennesker.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Vi tilbyder dig mulighed for at komme med på et hold som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation, som spiller sammen. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har oplevet en kraftig vækst, under vores nye navn ”ERIK”, og vi fortsætter udviklingen af vores arkitektur og vores arbejdsprocesser. Som medarbejder i ERIK, har du derfor mulighed for at påvirke både de projekter du arbejder på men også måde vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på. Vi håber, at du har lyst til at være med.

Vi arbejder strategisk og struktureret med løsning af vores sager og inddrager relevante kollegaer i sparring og opgaveløsning, så vi løser opgaverne til kundernes og de kommende brugeres tilfredshed, indenfor de rammer projektet har. Vi har en uformel omgangstone og mottoet ”det bedste argument vinder”, så der er rig mulighed for at være med til at bestemme.

Jobindholdet:
Vi leder efter dig: en erfaren, projekterende konstruktør til at varetage projekteringen af vores projekter. Som projekterende konstruktør deltager du i og varetager projekteringen, både ved at projektere og udarbejde detaljer i Revit og ved at udarbejde beskrivelser og dermed fastlægge kvaliteten af byggeriet. Vi ser desuden gerne, at du er eller bliver arbejdsmiljøkoordinator og varetager arbejdsmiljøkoordineringen under både projektering og udførelsen. Herudover har du mulighed for at påtage dig rollen som IKT leder for vores projekter og deltage i vores BIM/IKT team. På vores mindre projekteringssager varetager du hele projekteringen i tæt samarbejde med sagsarkitekten/projekteringslederen. På større projekteringssager er du en del af et projekteringsteam, hvor du bidrager med erfaring til også at løfte og uddanne mindre erfarne kollegaer, som en del af projekteringen. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på vores kontor på Flæsketorvet, i hjertet af København. Du vil også have møder ude af huset. Under udførelsen vil du også have din gang på byggepladsen, hvor du måske udfører fagtilsyn.

  • Arbejdstid: 37 timer/ugen.
  • Arbejdssted: Kødbyen, København.
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Ansøgningsfrist: 30. september 2019
  • Tiltrædelse: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.

Personlige kvalifikationer og egenskaber:
Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage i vores faglige udvikling og dialog, både på projekterne og i sparringen med kollegaerne. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør eller lignende. Vi har brug for, at du har erfaring med projektering. Det er herudover et must, at du kan projektere i Revit som projekteringsværktøj.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Petersen på mail: jop@erik.dk.

Ansøgning uploades "Søg Job" knappen nedenfor.



Søg job



Kontaktinformation
Erik Arkitekter
Flæsketorvet 75
1711 København V

Send til en kollega

0.18