23948sdkhjf
Wicotec Kirkebjerg A/S

WK søger en personlig assistent til direktionen

Har du lyst til at være helt tæt på, og hjælpe direktionen i Wicotec Kirkebjerg? Er du skarp til at udarbejde indsigtsfulde beslutningsoplæg? Forstår du at køre mindre forretningsmæssige projekter? Til at støtte direktionen søger vi en kommercielt orienteret profil, som også er parat til at støtte med løsning af administrative opgaver.
Oprettet
Ansøgningsfrist
15. august 2019
Forventet start
1. september 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Høje-Taastrup Kommune > Hovedstaden

Wicotec Kirkebjerg A/S er en landsdækkende teknikentreprenør indenfor fagområderne el, vvs, ventilation, anlæg og fjernvarme.  Vi omsætter for mere end 1.5 mia. kr. og beskæftiger over 1100 medarbejdere. Sammen med vores datterselskaber E. Klink og Holmskov Rustfri har vi afdelinger i Aarhus, Kolding, Osted, Odense, Skovlunde, Slangerup og Taastrup. Mange års erfaring, innovativ tilgang og et betydeligt kompetencespektrum skaber grundlag for en bred vifte af fagområder, hvor vi udfører projekter fra projektering, planlægning, udførelse og efterfølgende servicering og facilitering.

 Du får en nøglerolle i forhold til direktionens arbejde

Stillingen er nyoprettet og favner bredt, da du både skal bistå direktionen med løsning af strategiske og taktiske opgaver, men også opgaver af mere administrativ karakter.

Du bliver en sparringspartner til direktionen i forhold til nye tiltag i organisationen, hvor du også tit vil være den, der indsamler viden, som danner grundlag for beslutningerne. Det vil i mange tilfælde være dig, der udarbejder Power Point-præsentationer til internt og eksternt brug, hvorfor det er centralt, at du har gode kommunikative evner og begår dig godt på dansk og engelsk samt har en god talforståelse. Du skal også have interesse i at forstå entreprenørens verden og generelt branchen, ligesom et indgående kendskab til Wicotec Kirkebjerg og et bredt netværk i organisationen og i Aarsleff-koncernen, som vi er en del, er naturligt for dig.

Support i alle afskygninger

En del af rollen vil også være at støtte direktionen med opgaver som:

·         mail- og kalenderstyring
·         Indkaldelse, arrangering samt deltagelse i interne møder
·         Korrekturlæsning af diverse dokumenter
·         Udarbejdelse af bestyrelsesmateriale
·         Skrive referater og sikre opfølgning på aktiviteter

Du skal være med til at sikre, at direktionen hele tiden er på forkant i dagligdagen i forhold til information og materiale. Det kræver, at du kan have mange opgaver i gang på samme tid, ligesom du skal være vant til at tænke og handle proaktivt.

Er du vores nye kollega?

Vi kan forestille os flere indgangsvinkler til rollen, men det er centralt for os, at du har erfaring med lignende stilling, da funktionen er ny og skal opbygges, ligesom du skal kunne trives i en selvstændig rolle, hvor du også vil skulle løse opgaver, der ikke er beskrevet i detaljen.

Qua din udadvendte rolle både internt og eksternt lægger vi vægt på at du trives med at skabe kontakt og etablere netværk på alle organisatoriske niveauer. Ligeledes forventes det, at du er selvdrevende, vedholdende og har naturlig empati.

Vi ser gerne at du har en uddannelse på bachelor/HD-niveau eller lignende men det er ikke et krav.

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte Pernille Knudsen på pbk@wk.dk eller 3018 3662 for at få yderligere oplysninger.

Vi skal have din ansøgning samt relevante dokumenter senest den 15. august 2019.
Ansøgning skal sendes til nytjob@wk.dk, att.: Pernille Knudsen vedr. Personlig assistent til direktionen.



Søg job



Arbejdssted
Roskildevej 338
2630 Taastrup
Kontaktinformation
Wicotec Kirkebjerg A/S
Roskildevej 338, 2630 Taastrup
2630 Taastrup
Wicotec Kirkebjerg A/S

Pernille Knudsen
Telefon: +45 30183662


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.131