23948sdkhjf

Elektrikere til Clever-samarbejde på Sjælland

Vil du være med til at gøre det nemmere at køre elbil i Danmark? Så er du måske én af vores nye kollegaer hos EL:CON i Glostrup.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

I samarbejde med Clever installerer vi ladebokse og ladestandere til elbiler hos både private, erhverv og på offentlige pladser. Denne ordning har vi stor succes med, og vi oplever en konstant vækst. Derfor søger vi flere elektrikere, der har lyst til at ride med på den grønne bølge og blive en del af dette samarbejde.

Om jobbet
Som en del af Clever-samarbejdet kører du ud til kunder, hvor du sørger for professionel installering af opladningsløsninger til deres elbiler og sikrer gode kundeoplevelser. Da vi har mange forskellige kunder, vil du opleve en varieret hverdag, hvor du kan komme til at møde både Hr. og Fru. Jensen samt erhvervsvirksomheden eller varetage en opgave for det offentlige.

Clever har, sammen med EL:CON, fingeren på pulsen når det gælder opladningsløsninger, og du arbejder derfor med nogle af de nyeste og mest innovative produkter på markedet.

Du kører som regel alene ud på opgaven, nogle gange direkte fra dit eget hjem og ud til kunden, men du bliver en del af et stort landsdækkende team, og der vil således altid være mulighed for løbende sparring med dine kollegaer.

Hvem er du?
• Du er uddannet elektriker
• Du er serviceminded og kvalitetsbevidst
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du er fleksibel og kan lide et alsidigt job med en afvekslende hverdag
• Du har kørekort til bil

Da du får en grundig oplæring, er det ikke et krav, at du har erfaring inden for området, men du har interessen for det. Du vil have megen direkte kontakt til kunder, og derfor er det vigtigt, at du har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber, og at du motiveres af at skabe glade kunder.

Vi tilbyder
• Et job, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag
• Et job, med fleksibel arbejdstid/uge i samarbejde med vores planlægningsteam
• En arbejdsplads med gode kollegaer og et godt socialt sammenhold
• En virksomhed, der har fokus på nye muligheder inden for grøn energi
• En attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring
• En moderne bilpark

Har du ikke tidligere arbejdet med opsætning af ladebokse og ladestandere, er det samtidig chancen for at tilegne dig nye kompetencer og blive en del af den grønne omstilling af transportsektoren i Danmark.

Som vores nye elektriker bliver du en del af EL:CON, der er en af Danmarks største elinstallatørvirksomheder. Det betyder, at du vil få mange kompetente kollegaer på tværs af kompetencer. Derudover er der gode muligheder for at udvikle sig inden for virksomheden.

Interesseret?
Lyder jobbet som noget for dig, så er du velkommen til at kontakte servicechef Michael Jensen på telefon 6124 3532 eller mail mjen@elcon.dk og tage en uformel snak.

Ansøgning sendes via linket. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tiltrædelse
Snarest muligt

.

Sådan ansøger du

Om os
EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med 800 medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Hos EL:CON dækker vi kundernes behov for el-teknisk ekspertise både lokalt og nationalt. Vi vejleder, vi installerer, og vi servicerer. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. Vi er kendt og anerkendt for ordentlighed og godt arbejde. EL:CON er ejet af energiselskabet NRGi. Se mere i filmen om EL:CONs grundfortælling her.



Søg job



Kontaktinformation
EL:CON A/S
Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
EL:CON A/S

Inga Laursen Albring
Telefon: 7266 7000


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.118