23948sdkhjf

Byggeleder til jørgen lund frederiksen a/s, kolding

Oprettet
Region
Danmark
Er du uddannet tømrer, og har du flere års erfaring inden for byggeledelse? Drømmer du om at arbejde i en tømrer- & snedkerforretning, hvor man sætter en stor ære i at udføre et solidt håndværk af høj kvalitet? Så er det dig, vi søger til denne spændende stilling som byggeleder hos Jørgen Lund Fredriksen A/S i Kolding.

Om jobbet 
Hos Jørgen Lund Frederiksen A/S bliver du som byggeleder en del af byggeledelsen, der til daglig har ansvaret for mindre byggeopgaver, hvor fællesskabet er en vigtig del. 

Som byggeleder håndterer du byggeprocessens mangeartede opgaver fra tilbudsfasen, byggestyring, ledelse af medarbejdere og opgaver til aftalt tid og kvalitet samt kontakten til bygherrer, rådgivere etc. 

Med reference til Stig Olsen og i samarbejde med det øvrige team vil dine primære opgaver indbefatte følgende: 

  • Udarbejdelse af tilbud og kalkulationer 
  • Ansvar for planlægning og tidsstyring af byggeopgaver 
  • Kommunikation og samarbejde med bygherrer, entreprenører og andre eksterne samarbejdspartnere 
  • Servicering og rådgivning af kunder 
  • Ledelse af medarbejdere 

Dit ansættelsessted bliver på vores kontor i Kolding, hvorfra du dagligt varetager dine byggeopgaver i form af byggepladsbesøg, byggemøder etc. 

Om dig 
Du er uddannet tømrer med god håndværksmæssig erfaring og evt. erfaring som byggeleder eller med styring af byggeprojekter. Er du uddannet bygningskonstruktør, er det afgørende, at du har praktisk erfaring fra branchen. 

Som byggeleder er dialogen med kollegaer, medarbejdere, kunder og eksterne interessenter en vigtig del af jobbet. Derfor skal du kunne trives i en udadvendt rolle, være imødekommende og serviceminded. Du forstår værdien af et fællesskab, du er jordnær og hviler i dig selv. Du har en stærk forretningsforståelse og kan overskue tekniske tegninger, beskrivelser og bygningsjura. Du har en god IT-forståelse, herunder Word, Excel og Outlook. Herudover er du en karismatisk leder, som forstår at motivere og udvikle dine medarbejdere.

Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. 

Jørgen Lund Frederiksen A/S tilbyder 
Et selvstændigt job med et stort ansvar i en virksomhed med gode værdier, hvor trivsel, arbejdsmoral og det gode arbejdsforhold vægtes højt. Du bliver en del af et erfarent team i en velfunderet og jordnær tømrer- og snedkervirksomhed med en flad organisationsstruktur og 42 års erfaring. Der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Løn efter kvalifikationer, eget kontor, pension, PC, telefon og gulpladebil. 

Ansøgningsfrist 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Jørgen Lund Frederiksen A/S, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ann-Michelle Buus Trebbien på tlf. +45 3085 1327.

Om Jørgen Lund Frederiksen A/S      
Hos Jørgen Lund Frederiksen A/S i Kolding har vi 42 års erfaring som tømrer/byggefirma med både store og små opgaver i fag og hovedentrepriser. Vi har gennem årene varetaget en bred vifte af byggeopgaver for både private, erhvervskunder og det offentlige, især i områderne omkring Kolding, Vejle, Fredericia og Hedensted samt resten af Trekantsområdet. 

Teamet består af 30-35 veluddannede og faglærte medarbejdere, mange med lang anciennitet. Vi arbejder hele tiden målrettet imod at bibeholde et højt niveau i vores arbejde. Fælles for os alle er, at vi deler passionen for vores fag.

Læs mere om virksomheden på 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.298