23948sdkhjf

Udvikler: Vil du være med til at implementere Revit hos markedsledende producent af betonelementer?

Trives du med selvstændige og udviklende opgaver og kunne du tænke dig at være en del af BIM-teamet hos Danmarks førende leverandør af betonelementer og byggesystemer? ”I denne nyoprettede stilling arbejder du tæt sammen med dine 4 kompetente IT specialistkolleger og vores projekteringsafdelinger, når I udvikler og implementerer I Revit på vores 8 tegnestuer. Du er tovholder på automatisering af tegneprogrammer og projekteringsværktøjer,” udtaler BIM Manager Tobias Koppel.
Oprettet
Ansøgningsfrist
23. juni 2019
Forventet start
1. september 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ingen region

Velkommen til CRH Concrete A/S

I CRH Concrete A/S er vi 1.400 engagerede kolleger i hele Danmark, som bidrager til at sikre den fortsatte udvikling og vækst i byggebranchen.

Her bliver du en del af vores BIM-afdeling, hvor din primære opgave er at programmere forskellige plugins i C# for at forbedre funktionalitet og User interface. Derudover vil du skulle granske workflows og foretage automatisering af processer.

”Du får en opgave samt en deadline, og så udvikler du selv løsningen. Har du brug for hjælp undervejs, kan du altid trække på dine kolleger”, forklarer Tobias.

Afhængig af din bopæl vil du enten sidde i Tilst, Brørup eller Esbjerg.

 

IT uddannet som kan lide at nørde med udvikling

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men kunne være datamatiker, cand.it, datalog eller lignende.

  • Du må gerne være nyuddannet eller have 1 – 2 års erfaring. Det vigtigste er, at du brænder for programmering, og har lyst til at finde frem til de løsninger, der gør dagligdagen lettere for brugerne.

  • Vi bruger C#, men det er ikke så afgørende, hvilket programmeringssprog du kender, men derimod, at du har en god forståelse for programmeringsprincipperne og er nysgerrig på at lære nyt.

  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Autodesk Revit og specielt Revits API 

  • Kørekort og adgang til personbil er en nødvendighed.

  • Du taler og skriver både dansk og engelsk.

     

Masser af faglig sparring og uformelt arbejdsmiljø

Fra dag et får du en grundig oplæring, og du vil møde flere afdelinger og fabrikker i hele landet. Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, høj faglighed og kvalitet.

Du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer med udfordrende projekter.

CRH Concrete er en økonomisk solid virksomhed, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og din egen udvikling.

 

Interesseret?

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link http://www.crhconcrete.dk/jobs/ senest søndag, den 23. juni 2019. Vi afholder indledende samtaler tirsdag, den 3. juli 2019 - indkaldelse hertil sker i uge 26.

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte BIM Manager Tobias Koppel på tlf.: 7637 7745 eller tko@crhconcrete.dk.

 

 

CRH Concrete A/S, der ejer brands som BETONELEMENT, DALTON, EXPAN, MONTAGE og MODULBAD, er med markedets største og bredeste produktprogram Danmarks førende leverandør af betonelementer og systemløsninger i beton. Vi beskæftiger for tiden ca. 1.400 medarbejdere fordelt på 11 fabrikker i hele Danmark.

CRH Concrete A/S er en del af den internationale koncern CRH plc., der med ca. 90.000 medarbejdere fordelt i 32 lande er blandt verdens største byggematerialekoncerner.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link http://www.crhconcrete.dk/jobs/ senest søndag, den 23. juni 2019. Vi afholder indledende samtaler tirsdag, den 3. juli 2019 - indkaldelse hertil sker i uge 26.