23948sdkhjf

Administrativ medarbejder med fokus på hr, løn og bogholderi

Oprettet
Region
Danmark
Er du en administrativ blæksprutte, der har lyst til at arbejde med HR-opgaver, løn og bogholderi? Drømmer du om arbejde i en spændende virksomhed med fokus på bæredygtighed? Så er det dig, vi søger til et job som administrativ medarbejder hos Atlantic Sapphire Denmark i Hvide Sande.

Atlantic Sapphire byggede i 2011 deres første fuldoperationelle Bluehouse™-anlæg til landbaseret opdræt af laks i Hvide Sande. På nuværende tidspunkt er virksomheden også i gang med at bygge verdens største anlæg af denne type i Florida.

Virksomheden søger en administrativ medarbejder til Hvide Sande, som har lyst til at varetage en central rolle i virksomhedens administration. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du refererer til virksomhedens CFO.

Om jobbet
Som administrativ medarbejder får du mulighed for at være en del af et internationalt miljø med fokus på teamånd. Din hverdag byder på selvstændige varierende praktiske og administrative opgaver inden for HR-opgaver, administration og bogholderi, og du vil spille en betydelig rolle i implementeringen af nye IT-systemer i virksomheden.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:

  • Assistere i personalejura, herunder ansættelseskontrakter, personalesager, varsler, tillæg, vagtaftale, personalehåndbog
  • Oprette, indsamle og vedligeholde HR-masterdata
  • Bidrage til at tiltrække branchens mest dedikerede medarbejdere, herunder tilsikre et udfordrende og udbytterigt uddannelsesforløb for elever og nye medarbejdere, onboarding, opfølgning på ansættelse, trivsel og evaluering
  • Være behjælpelig med lønkørsel, fakturering, registrering og bogføring af kreditorbilag
  • Ad-hoc opgaver

Om dig
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men den rette kandidat har en akademisk baggrund og erfaring med lignende arbejdsopgaver fra en mellemstor organisation, gerne en produktionsvirksomhed. 

Din arbejdsstil er præget af stort engagement og grundighed, du er struktureret og tager gerne teten, når det handler om at komme i mål med arbejdsopgaverne.

Derudover forventer vi, at du:

  • Besidder stærke formulerings- og formidlingsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Har flair for IT og er god til Excel og tal
  • Har en god grundlæggende forretningsforståelse
  • Har kendskab til og forståelse for GDPR
  • Er en teamplayer, der vækker tillid hos dine kollegaer og er kendt for et godt humør

Du tilbydes et job i en åben organisation med en uformel og humoristisk omgangstone samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om Atlantic Sapphire
Atlantic Sapphire er en af verdens førende jord rejst lakseopdrætselskab med aktiviteter i både Danmark og Florida USA. Virksomheden har udviklet metoder og teknologi til at opdrætte laks med meget lidt indflydelse på miljøet. 

Atlantic Sapphire laksen er anerkendt som den mest bæredygtige af førende NGO'er. Virksomhedens Bluehouse er spydspidsen i den nuværende udvikling af landbaseret recirkuleret lakseopdræt, og Atlantic Sapphire investerer +100 mio. kr. i udvidelse af sin danske afdeling til at være det mest moderne anlæg i verden.

Atlantic Sapphire har 17 medarbejdere i Hvide Sande og 60 medarbejdere i Miami.

Se mere på:  eller .

Arbejdssted
Atlantic Sapphire Denmark, Langsand 34, 6960 Hvide Sande

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Atlantic Sapphire, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307.  



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.368