23948sdkhjf
AK Entreprenør Service A/S

Teknisk salgskonsulent – få ansvaret for store nedrivningsprojekter

AK Entreprenør Service A/S, Næstved
Oprettet
Ansøgningsfrist
16. juni 2019
Forventet start
1. juli 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odsherred Kommune > Sjælland

Er du parat til at bruge dit salgstalent til at sikre større nedrivningsopgaver i en rolle, hvor du både opsøger og skaber gode relationer til kommuner, byggefirmaer, arkitektvirksomheder m.fl.?

Du skal blive vores nye kollega, hvis du vil have:

  • 50 dygtige kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • mulighed for at forme din egen stilling og blive vores salgsekspert inden for det store kundesegment
  • mulighed for at vælge imellem en god fast løn eller provision.

Velkommen til AK Entreprenør Service
Hos AK Entreprenør Service buldrer væksten fremad, og der er sket meget, siden vi startede for over 15 år siden. Fra at beskæftige os med anlægsarbejde løser vi i dag opgaver inden for miljø, vognmandskørsel, banearbejde og nedrivning.

Nu er vi parate til at tage større nedrivningsopgaver, og det er her, du kommer ind i billedet.

Åbn døren til nedrivningsopgaver, og beregn tilbuddene
Som teknisk salgskonsulent får du ansvaret for at lave opsøgende salg hos større kunder. Du får ansvar for hele salgsprocessen fra det opsøgende arbejde til beregning af tilbud og den endelige sagsoverdragelse. Udover det opsøgende arbejde bliver det din opgave at:

  • gennemgå udbudsmateriale samt administrere udbudsdokumenter og rettelsesblade
  • indhente tilbud på leverancer og underentrepriser
  • opmåle, kalkulere og mængdeberegne
  • deltage i kontraktforhandlinger
  • lave arbejdsbeskrivelser og deltage i sagsoverdragelse.

”Du får virkelig muligheden for at blive en succes i den her stilling. Bag dig er nemlig et team af erfarne kolleger, som altid leverer et solidt stykke nedrivningsarbejde. Så du kan roligt stå ved din salgstale ude hos kunderne,” fortæller Alex.

Vi er også en social flok
Udover en førende salgsrolle får du også en social arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden og giver en hånd, når der er brug for det. Vi har også en aktiv personaleforening, der planlægger alt lige fra unikke naturoplevelser hos Camp Adventure til grise- og oktoberfest.

Teknisk baggrund og salgserfaring

  • Du har gerne en teknisk baggrund, så du ved, hvordan man beregner et tilbud.
  • Du har salgserfaring og er god til at skabe relationer.
  • Du trives med selv at styre din hverdag og have frie rammer, når du skal ud og søge efter de spændende projekter.
  • Du er punktlig og omhyggelig og har et godt øje for alle detaljerne i store projekter.

Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye tekniske salgskonsulent? Så kan du kontakte Annette Lindhardt på 2252 5580.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Send din ansøgning til os på kontor@ak-es.dk. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Søg job



Kontaktinformation
AK Entreprenør Service A/S
Tømrervænget 6
4700 Næstved

Send til en kollega

0.134