23948sdkhjf
Baumann Arkitekter A/S

Baumann Arkitekter A/S søger en arkitekt og bygningskonstruktør

Har du erfaring med restaurering og udvikling af fredede bygninger?
Oprettet
Ansøgningsfrist
31. januar 2019
Forventet start
14. februar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Viborg Kommune > Midtjylland

Har du bred interesse for både ny og historisk arkitektur?
Vi har travlt på tegnestuen i Viborg og leder efter en erfaren projekteringsvant kollega med spidskompetencer inden for klassisk byggeteknik. Tegnestuen er specialiseret i arbejdet med fredede og bevaringsværdige huse, og det vil være naturligt, at du har veneration for gamle huse.

Vi varetager opgaver i hele Danmark fra vores kontorer i København og Viborg. I Jylland omfatter opgaverne primært herregårde og landejendomme, men også byhuse, kirker og industriarv. Herudover laver vi tilstandsgennemgange, projektudvikling, værdisætning og handlingsplaner. Vi varetager endvidere hvervet som kgl. bygningsinspektører for Jylland og Fyn.

Om jobbet
Vi forventer at besætte stillingen hurtigst muligt. Fast arbejdssted vil være i det centrale Viborg men der vil være en del rejseaktivitet ifbm. besigtigelse og tilsyn.

Du vil typisk styre egne projekter tilsvarende sagsarkitekt eller fungere som projekt- eller byggeleder i større projektteams. Du vil komme til at både tegne og beskrive, håndtere udbud samt føre tilsyn og være byggeleder.

Opgaverne spænder fra ukomplicerede tag- og facaderenoveringer til større restaureringsprojekter hvor man skal have stort overblik og styr på teorien.

Om dig

  • Fagligt har du mindst 5-7 års erfaring (herunder projektering og/eller byggeledelse)
  • Du kan være uddannet restaureringsarkitekt eller bygningskonstruktør
  • Du er stærkt fagligt funderet med hensyn til klassisk byggeteknik
  • Du er rutineret i AutoCad 2D
  • Personligt er du selvstændig og selvkørende
  • Går til opgaverne med godt humør og god energi
  • Er hurtig og sikker i den skriftlige fremstilling
  • Har evnen til at gå i dialog med mange forskellige typer interessenter omkring arkitektur og bygningsbevaring
  • Har evnen til at etablere gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • Er udadvendt og robust
  • Du har gerne en håndværksmæssig baggrund
  • Har kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive fastansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter aftale.

Opstart snarest muligt.

Om Baumann Arkitekter A/S
Vi er en mindre tegnestue. Vi har en høj arbejdsmoral, og stiller de absolut højeste faglige krav til os selv. Samtidig har vi en hyggelig og uformel omgang med hinanden på tegnestuen.

Blandt tegnestuens tidligere og nuværende opgaver kan nævnes Amalienborg Slot, Nyboder, Mønsted Kalkværk, Constantinsborg, Lindenborg Slot og Sorø Akademi.

 

Sådan ansøger du

Din ansøgning
Hvis jobbet lyder interessant, så send din ansøgning til jens@bb-w.dk hurtigst muligt og inden udgangen af januar. Vi indkalder løbende til jobsamtaler og besætter stillingen så snart vi har en egnet kandidat.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan de rettes til:

Partner Jens Andrew Baumann
Mobil: 23 25  10 75
Mail: jens@bb-w.dk



Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
Baumann Arkitekter A/S
St. Sankt Hans Gade 2
8800 Viborg

Send til en kollega

0.181