Økonomiassistent til kreditorteam i shared service center

Oprettet
Region
Danmark
Drømmer du om at være en del af en afdeling, der vægter trivsel, samarbejde og arbejdsglæde? Er du typen der klør på og får tingene fra hånden? Så er du måske vores nye økonomiassistent!   Som økonomiassistent hos Saint-Gobain Nordic A/S, bliver du en del af kreditorteamet i Shared Service centeret, som laver regnskaber for nogle af Saint-Gobains største varemærker. Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, hvor du primært får ansvaret for fakturabehandling og rejseafregning for aktiviteten Weber.     Dine opgaver:     • Håndtering af fakturaer - fra modtagelse og behandling af scannede dokumenter, til kontrol, verificering og fremsendelse til godkendelse   • Rejseafregning for medarbejderne, fra modtagelse af afregning, kontrol af bilag til godkendelse og endelig bogføring  • Opfølgning på indkøbsordrer  • Behandling af rykkere og kontoudtog for interne og eksterne leverandører  • Afstemninger    Hvem er du?   Du har en kontoruddannelse med speciale i økonomi eller anden relevant uddannelse indenfor regnskab og et par års erfaring med kreditorbogholderi.   Vi forventer at du er rutineret bruger af SAP og kender du derudover til Verify, Medius og Acubiz vil det være en fordel, men det ikke et krav. Da kommunikation på engelsk vil forekomme, ser vi gerne, at du enten er vant til at begå dig på engelsk eller ikke lader dig afskrække af det.     Som person er du imødekommende, loyal og opmærksom på dine omgivelser og giver gerne en hjælpende hånd med, hvor der er behov for det. Du trives godt med at specialisere dig og gå i dybden med en bestemt type opgaver, og du har det godt med at der altid er noget at lave.     Hvad tilbyder vi?  Du bliver en del af en selvstændig afdeling i en stor international koncern, som desuden består af et debitor- og et finansteam. Du kommer til en arbejdsplads, hvor vi selv bestemmer rammerne og hvor vi har taget ansvaret for, at skabe gode betingelser for trivsel, samarbejde og arbejdsglæde.     Vi tilbyder gensidig fleksibilitet, fx med mulighed for at arbejde hjemmefra og med sociale arrangementer et par gange om året, kantine og massageordning med egenbetaling. Lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer og indeholder desuden en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.     Interesseret?   Er det dig vi leder efter, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt! Ansøgningsfristen udløber d. 21. august 2018, men da vi søger en ny kollega med opstart d. 1. oktober 2018, kan den rette kandidat være fundet inden da.     Rekrutteringsprocessen varetages for Saint-Gobain Nordic A/S af JKS Career og har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Chalotte Højgaard på telefon 30 85 13 16.     Om Saint-Gobain Nordic A/S  Saint-Gobain Nordic A/S er en del af en fransk multinational byggematerialekoncern der designer, producerer og distribuerer materialer og løsninger til byggeriet med fokus på komfort i hverdagen, bæredygtighed og æstetik.     Saint-Gobain Nordic er repræsenteret i Sverige, Finland, Norge, Baltikum og Danmark. I aktiviteterne i Danmark er der ca. 2000 medarbejdere beskæftiget og her laver Shared Service centeret regnskaber for Gyproc, Isover, Leca og Weber.    Læs mere om Saint-Gobain koncernen på www.saint-gobain.dk    

Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.317