MT Højgaard

Projektleder til Thule

MT Højgaards division for det nordatlantiske område søger en projektleder med ansvar for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø til krævende opgaver i Nordgrønland.
Oprettet
Ansøgningsfrist
29. april 2018
Forventet start
1. juni 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Gladsaxe Kommune > Hovedstaden

I division Nordatlanten har vi i mange år udført spændende opgaver for US Air Force på og omkring deres base i Thule. For at sikre at vores projekter fortsat udføres i henhold til MT Højgaards høje standarder for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet og de øvrige høje standarder, som vores kunde kræver, skal vi bruge en projektleder. Vores projekter omfatter bygge- og anlægsopgaver, både nyopførelse og renoveringer.


Arbejdsopgaver

Dine hovedopgaver vil være som beskrevet nedenfor, men som i alle andre typer af byggeprojekter må du forvente, at der kan komme andre opgaver oveni.

  • Sikre overholdelse af gældende love og bekendtgørelser på kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøområdet for projektet/projekterne 
  • Være den bærende del af arbejdsmiljøorganisationen – på tværs af de igangværende projekter 
  • Varetage kontakten til kunden i forbindelse med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål 
  • Bistå byggeledelsen i spørgsmål om kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 
  • Bidrage til at opretholde MT Højgaards vedvarende fokus på, udvikling af og engagement i arbejdet med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 
  • Varetage de administrative opgaver, der er i forbindelse med arbejdet 
  • Sikre, at projekterne gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt 
  • Daglig sikkerhed på byggepladserne 
  • Mønsterrundering på byggepladserne 
  • Afholde sikkerhedsmøder og repræsentere MT Højgaard på bygherrens sikkerhedsmøder


Om dig

Du har lyst til at prøve kræfter med projekter i udlandet og synes, det kunne være spændende at være i Grønland med de udfordringer, som livet i et arktisk klima byder på.Vi forestiller os, at du har en bygningskonstruktør- eller diplomingeniøruddannelse inden for byggefagene samt en solid erfaring med sikkerheds- og kvalitetsarbejde. Da bygherren er en del af det amerikanske militær, er det en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes i forbindelse med arbejdet på Thule Air Base; dvs. at der ikke må være punkter på din straffeattest, der kan forhindrer en sådan godkendelse.


Vilkår

Du bliver en del af vores byggeledelse på vores projekter på Thule Air Base. Du bliver i første omgang udstationeret på Thule Air Base som single person for MT Højgaard A/S frem til medio november 2018. Herefter vil der være en periode hen over vinteren med arbejde fra vores kontor i Søborg inden en ny udstationering i sommerhalvåret.

Der vil være knyttet et udstationeringstillæg til stillingen, vi stiller bolig og bil til rådighed under udstationeringsperioden. Herudover vil der være betalte hjemrejser hver tredje måned.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte projektchef Henrik Oppermann på telefon +45 2270 6014 eller alternativt HR Partner Bernd Bak på telefon +45 2270 9122.

Vi screener løbende kandidater til jobbet og kalder ind til samtale hurtigst muligt – så søg hellere først som sidst. Sidste frist for ansøgning er dog 29. april 2018.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUPs 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 6,8 mia. kr. i 2018. Mød os på mth.dk

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
MT Højgaard
Knud Højgaards Vej 7
2860 Søborg

Send til en kollega

0.154