Århus Kommune - Teknik og Miljø

GENOPSLAG - Teknik og Miljø søger en ihærdig driftskoordinator

I Aarhus skal affaldsbeholderne tømmes til tiden – hver dag. Derfor søger vi en kompetent og serviceorienteret driftskoordinator til vores driftsteam på seks medarbejdere – inklusive dig. Som driftskoordinator får du en vigtig rolle i forhold til at sikre et højt serviceniveau, en effektiv drift og ikke mindst en ren by.
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. maj 2018
Forventet start
3. september 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Århus Kommune > Midtjylland

Du kan glæde dig til

  • At få kontraktstyringen for indsamlingsordningen med krantømninger af nedgravede containere og kuber - ca. 2.500 tømninger pr. uge.
  • At få ansvaret for kontraktstyringen af mobilsug-ordningen.
  • At kommunikere med borgere, boligforeninger og andre interessenter i forhold til ovennævnte affaldsordninger og planlægge idriftsættelse af nyetablerede nedgravede containere.
  • At få det overordnede ansvar for forebyggende vedligeholdelse af materiellet.
  • At få indflydelse på den fremtidige udvikling af ordningerne.
  • At blive en del af et team med opgaver, der har stort politisk fokus og bidrage til, at Aarhus fremstår som en ren by med et højt serviceniveau indenfor affaldsområdet. Teamet varetager kontraktstyringen indenfor syv kontraktområder, hvor der årligt tømmes mere end 3 mio. enheder.
  • En stor samarbejdsflade - på tværs af Aarhus Kommune og i forhold til eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Hvem er du?

Du har formentlig en relevant teknisk eller kommerciel baggrund, hvor erfaring med kørselsplanlægning, kontraktopfølgning samt vedligeholdsplanlægning vil blive vægtet positivt. Du trives og motiveres med daglig kontraktopfølgning overfor relevante transportører, hvor især håndtering af tømningsdata, øvrige driftsmæssige forhold og generelle udfordringer med tømningsdrift i Aarhus midtby, er en væsentlig del af hverdagen. Herudover skal du have lyst til at være det bindeled, som sikrer, at Aarhus-borgerne oplever mindst muligt gener, når nye affaldsordninger implementeres.

Derudover er du 

  • En klar holdspiller, der bidrager både til teamets faglige arbejde og til de sociale aspekter, der ligger i at skabe et godt driftsteam.
  • En systematisk person, der formår at skabe struktur og retning for arbejdet. Du er også en sikker afslutter, der kan få noget til at ske, og som sikrer, at boldene trilles i mål til tiden.
  • God til at holde mange bolde i luften, bevare overblikket og fastholde fokus på det væsentlige.
  • Opsøgende, nysgerrig, fleksibel og tager medansvar for, at driftsteamet samlet kommer i mål med opgaverne – hver dag!
     

Ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”Ny løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges online. Klik på linket og følg instruktionerne. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 1. maj 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 14. maj 2018.

Inden en eventuel ansættelsessamtale foretages en personprofiltest, som faciliteres af HR-afdelingen.

Ansættelsesstart er senest mandag den 3. september 2018

Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, kan du ringe til driftskoordinator Kurt Nielsen på 5137 9040 og/eller fagkoordinator Jacob Andersen på 2920 9183.

Om os
AffaldVarme Aarhus har ansvaret for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt og leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere og til flere nabokommuner. Vi beskæftiger ca. 370 medarbejdere og har en omsætning på ca. 3,0 mia. kr.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Århus Kommune - Teknik og Miljø
Grøndalsvej 1
8260 Viby J

Send til en kollega

0.157