Abildhauge A/S

Erfaren Projektleder - Renoveringsopgaver - Ejendomme – KBH.

Bygningskonstruktør/Arkitekt/Ingeniør til Abildhauge A/S, Frederiksberg
Oprettet
Ansøgningsfrist
10. maj 2018
Forventet start
1. juni 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Frederiksberg Kommune > Hovedstaden

Brænder du for renoveringsopgaver og kan du byde ind med know-how og unikke løsninger til forskønnelse af bybilledet – primært i Københavnsområdet? Så har vi et job til dig.

People Company søger for Abildhauge A/S, en Bygningskonstruktør/Arkitekt/Ingeniør med god erfaring i renovering, til at lede projekter og rådgive i forbindelse med renoveringsopgaver af den eksisterende boligmasse i Storkøbenhavn. Abildhauge A/S, er et veletableret og anerkendt rådgivende Ingeniør- og arkitektfirma, beliggende centralt på Frederiksberg.

Jobbet:
Abildhauge A/S har travlt og ønsker at udvide medarbejderkredsen med endnu en ny kollega. Sammen med firmaets 10 øvrige medarbejdere, skal du løse opgaver vedrørende renovering og istandsættelse af den eksisterende boligmasse. Abildhauge A/S er både ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, der arbejder tværfagligt med de mange opgaver, der løses for bygherrer, som typisk er andels- og ejerforeninger eller udlejningsselskaber. Opgaverne spænder vidt og omfatter typisk bl.a. tag- og facaderenoveringer, udskiftninger at tekniske installationer samt kloak- og fugtsikringer. Med udgangspunkt i en meget selvstændig rolle og med reference til Abildhauges ledelse, vil dine arbejdsopgaver bl.a. indeholde:

Arbejdsopgaver:

  • Du arbejder selvstændigt med projektering af større og mindre byggeprojekter og dine kollegaer kan og vil naturligvis bistå dig, hvis der er behov for det 
  • Du får mulighed for at beskæftige dig med renovering af såvel de enkelte bygningsdele såvel som større renoveringssager på hele ejendommen 
  • Du har den direkte kontakt med bygherrer vedr. projektering, udbud, tilsyn og økonomistyring 
  • Du fører selvstændigt byggetilsyn og udfører afleveringsforretning 
  • Du sikrer at tidsplan og økonomi overholdes på din egen byggesag 
  • Og så bistår du dine nye kollegaer med en hjælpende hånd, hvis der er behov for det.


Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har gerne en håndværksmæssig baggrund, samt en faglig overbygning som enten bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt 
  • Du har mindst 3 års erfaring med projektering af renoveringsopgaver og byggestyring 
  • Du trives med, selvstændigt, både at projektere og føre tilsyn med opgaverne 
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau 
  • Du er velbevandret i AB 92 (og følger med i opdateringen til AB18) og kender alle relevante regler og lovgivning på området 
  • Du er målrettet, robust, resultatorienteret, udadvendt og fleksibel indstillet 
  • Du evner at holde mange bolde i luften og er vedholdende i dit arbejde 
  • Du har en udpræget ordenssans, er kvalitetsbevidst og får fulgt opgaverne til dørs 
  • Du evner kontakten til både høj og lav, uanset om det er bygherrer, rådgivere, håndværkere eller entreprenører du er i kontakt med, som vi mener tackles bedst med et smil på læben

 

Abildhauge tilbyder:

  • Et attraktivt, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med dine egne projekter og samtidigt får mulighed for at sætte dit synlige præg på byfornyelsen i Københavnsområdet 
  • At du bliver en del af en spændende og veletableret virksomhed, der har udvist gode resultater i en meget lang årrække 
  • At du får et roligt, stressfrit og stabilt arbejdsmiljø med 10 dygtige og dedikerede kollegaer 
  • Løn efter kvalifikationer. Lønpakken sammensættes individuelt med en god fast løn samt en fælles bonusordning og andre benefits efter aftale 
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale


Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os hurtigst muligt.

Ansøgning mrk. Abildhauge sendes på e-mail jobvia@peoplecompany.dk sammen med dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. Abildhauge bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale.

Om virksomheden:
Abildhauge A/S er et veletableret rådgivende ingeniør- og arkitektfirma, som har eksisteret siden 1984 og har dermed mange års erfaring. Med stor ekspertise tilbyder Abildhauge rådgivning og bistand inden for enhver byggeteknisk opgave. Abildhauge er i vækst, er velkonsolideret og har en stigende opgavetilgang. Abildhauge har en god og sund økonomi og har i alle årene haft et positivt resultat.
Abildhauges kunder og samarbejdspartnere er ejer- og andelsboligforeninger, ejendoms-administratorer, private udlejere, samt stat og kommune. Læs mere på www.abildhauge.dk

 

 

Sådan ansøger du

Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
Abildhauge A/S
Lindevangs Alle 6,4
2000 Frederiksberg

Send til en kollega

0.138