Høyrup & Clemmensen søger en elektriker til Christiansborg

Ønsker du et job, hvor du har stor indflydelse og ansvar for dine egne opgaver? Vil du være med i vores team, der udfører service og entrepriser for Folketinget? Vil du have gode muligheder for efteruddannelse og udvikling af dine kompetencer? Så er du måske vores nye kollega i serviceafdelingen.
Oprettet
Ansøgningsfrist
28. februar 2018
Forventet start
1. april 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Høyrup & Clemmensen etablerer og vedligeholder elinstallationer for Folketinget og andre institutioner, som er bosat på Christiansborg.

I serviceafdelingen indgår du i et team mere mere end 20 elektrikere, der dagligt løser mange opgaver for en bred vifte af kunder og favner meget bredt fagligt. I dit nye job hos os vil din arbejdsdag primært foregå på Christiansborg sammen med tre andre gode og dygtige kolleger.

Du får mulighed for at arbejde med mange typer af installationer og anlæg som fx:

  • UPS – og Generator- installationer
  • Nød & panik-installationer
  • Tavlearbejder
  • BMS-installationer  
  • PDS-installationer
  • Lysdesign
  • Projekter 


Løsning af opgaverne kræver, at du er god til at koordinere og dygtig til at samarbejde med kunder, rådgivere og andre håndværkere. Vores kunde forventer, at vi er usynlige, at vi ikke støjer, og at vi rapporterer flere gange dagligt via deres it-systemer om fremdriften af de arbejder, vi er i gang med - også selvom vi har travlt.

Ambitiøs, dygtig og erfaren elektriker med godt humør – det er dig, vi søger

Vi søger en kollega, der:

  • Trives i en alsidig arbejdsdag, hvor arbejdet består af en bred vifte af opgaver lige fra pæreskift i store højder, udskiftning af el-tavler på skæve tidspunkter, fejlfinding på ældre  installationer til etablering af nye installationer i fredede bygninger og meget mere
  • Har gode samarbejdsevner, godt humør og kan styre sin egen arbejdsdag
  • Er ambitiøs og ser spændende udfordringer i at løse både komplekse og simple opgaver
  • Kan trives med mange stop i arbejdet og mange bolde i luften på samme tid
  • Har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Er vant til at bruge forskellige it-systemer og Office pakken

Bliv elektriker i et team med stærkt sammenhold, nyeste viden og mange karriereveje
Hos Høyrup & Clemmensen bliver du en del af et team, hvor vi er gode til at samarbejde og har en høj medarbejdertilfredshed.

Vi lægger vægt på at integrere teknologi og intelligente løsninger i vores arbejde og uddanner vores medarbejdere løbende inden for dette. Hos os får du mere end 100 nye kolleger, som er dedikerede specialister inden for projektering, implementering og vedligeholdelse af el-anlæg, sikring og bygningsautomation.

Som elektriker hos Høyrup & Clemmensen får du:

  • Gode og engagerede kolleger
  • Et udviklende og godt arbejdsmiljø
  • Interessante kunder
  • Indflydelse på egne opgave  
  • Gode muligheder for videreuddannelse og karriereudvikling. Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere får mulighed for at udvikle deres kompetencer og styrke deres fremtidige karrieremuligheder
  • Mange sociale og hyggelige arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer

Sådan ansøger du

Brænder du for et job hos en elinstallatør, hvor vi laver mere end godt håndværk? Så søg stillingen hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og tager jobopslaget ned, når vi har fundet den rette.

Send din ansøgning med CV til info@hoyrup-clemmensen.dk mærket ”Serviceelektriker”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder i serviceafdelingen: Søren Nørregaard-Vinther på +45 6037 7041.

Læs mere om Høyrup & Clemmesen eller om at arbejde hos os .
Du kan også læse om, hvad vores kunder synes om Høyrup & Clemmensen.






Arbejdssted
Bådehavnsgade 6
2450 København SV
Kontaktinformation
Høyrup & Clemmensen A/S
Bådehavnsgade 6
2450 København SV
Høyrup & Clemmensen a/s

Tom Lindquist
Telefon: +45 3386 3908


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.239