Hovedstadens Bygningsentreprise

Tilbudsberegner - som tør at regne den ud!

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S søger en beregner til kalkulationsafdelingen. Her vil du blive en del af tilbudsteamet, som varetager tilbudsforespørgsler fra både offentlige og private bygherrer.
Oprettet
Ansøgningsfrist
12. februar 2018
Forventet start
1. marts 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Greve Kommune > Sjælland

Som beregner får du ansvaret for konkrete entrepriser i en størrelsesorden fra ca. 20 - 100 millioner kr. 

Du vil være med på en vækst rejse og være en del af en engageret og fagligt velfungerende kalkulationsafdeling bestående af kollegaer, som altid brænder for at skabe det bedste samlede tilbud, vurderet på flere parametre. 

Tilbudsafdelingens ansvar er at håndtere tilbuddene fra modtagelse af en forespørgsel fra kunden til sags overdragelsen af vundne ordrer til produktionen.  

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S lægger stor vægt på høj faglighed og kvalitet samt overholdelse af tidsfrister. 

Dine primære opgaver og forventninger til dig er, at du har fokus på den almene sektor og beregner og vinder de større prækvalifikationssager, men også:

  • at du kan udregne tilbud og beregne større entrepriser på baggrund af kundemateriale og sikre at alle detaljer er analyseret, og at opgaverne afleveres med korrekt udarbejdet tilbudsmateriale til den aftalte tidsfrist 
  • at du er vant til og har interesse for at beregne entrepriser hvor der indgår en stor andel af egenproduktion med tømrer/murer og blikkenslager faget 
  • at du sammen med den kommunikationsansvarlige kan sammenfatte teksten for de ”bløde værdier” 
  • at du kan skabe forståelse for dit bidrag til dine kollegers hverdag og udføre arbejdet med rettidig omhu

 

Som beregner bliver du desuden en del af et velfungerende team, som har et super godt samarbejde i en til tider hektisk, men altid sjov hverdag. Du er desuden en medvirkende drivkraft bag udviklingen af den rejse som virksomheden er på, så nuværende og kommende projekter, organisation og processer understøttes bedst muligt.  

Som person forventer vi, at du: 

Mestrer og ønsker at udarbejde tilbud, og herefter at lave for- og efterkalkulationer på de entrepriser der vindes. Herunder skal du med udgangspunkt i det enkelte byggeri indhente tilbud fra underleverandører på de delentrepriser, som Hovedstadens Bygningsentreprise A/S ikke selv er udførende på. 

Der stilles ikke krav om en særlig uddannelse i jobbet – måske er du uddannet håndværker, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Men vi forudsætter at du har dokumenteret erfaring fra et tilsvarende job, at du kan læse tegninger og rojektbeskrivelser, og at du derigennem hurtigt er på forkant med opgaverne.  

Det er også vigtigt du har et godt netværk til byggebranchen og er proaktiv i din approach.  

Som person er du desuden udadvendt og imødekommende. Du udviser et selvstændigt initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, du er god til samarbejde, og du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger.  

Du brænder for at omsætte udbudsmateriale og forespørgsler til konkrete tiltag, som skal beregnes gennem en grundig proces. 

Du har erfaring med love og sikkerhedskrav indenfor byggebranchen. 

Vi tilbyder: 

Du tilbydes et spændende job, som du i nogen udstrækning selv er med til at præge indholdet af.

 Der er tale om et meget uformelt miljø og en fri og humoristisk omgangstone.

 For den rette kandidat vil der være mulighed for både faglig og personlig udvikling. 

Sådan kommer du i betragtning til jobbet: 

Er du interesseret i jobbet, så send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Beregner-HB” til konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Madesa Consulting på e-mail: sk@madesa.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 40 10 43 89. 

Om virksomheden 

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S er en signifikant aktør på renoveringsmarkedet og blev grundlagt i 1982. Fokus er på godt håndværk og en sublim beboerhåndtering der skaber de rette betingelser for bygherre og beboer, når der årligt renoveres tage, vinduer og facader. Alle 200 ansatte, heraf 160 håndværkere, arbejder ud fra et fælles værdisæt og der arbejdes i faste selvstændige sjak med selvbestemmelse og indlevelse i projektet. Vil du med på holdet - se mere på www.hovedstadens.dk

Sådan ansøger du

.



Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
Hovedstadens Bygningsentreprise
Greve Main 37
2670 Greve

Send til en kollega

0.131