Når du har gennemført modulet, har du indsigt i de juridiske retningslinjer for god sagsbehandling og solid øvelse i at anvende disse i praksis.
Du bliver i stand til at:
- Løse forvaltningsretlige problemstillinger med blik for borgerens retssikkerhed
- Foretage en forvaltningsretlig korrekt sagsbehandling
- Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om forvaltningsretlige problemstillinger
På modulet opbygger du viden og kompetencer til at løse konkrete problemstillinger i henhold til lovmæssige krav, så der bliver taget hensyn til alle parter i løsningen.
Du arbejder med:
- Det centrale juridiske grundlag for sagsbehandling
- Forvaltningsloven, offentlighedsloven samt persondataloven
- Almindelig forvaltningsret – herunder kravene om lovhjemmel og saglig forvaltning
- Grundprincipper for prøvelse af forvaltningsafgørelser ved domstolene, Folketingets Ombudsmand og administrative klageinstanser
Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration er for dig, der arbejder med eller har lyst til at arbejde med forvaltning og administration i den offentlige sektor.
Der vil være en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg, dialog, refleksion og behandling af deltagernes samt underviserens konkrete cases.
For at blive optaget på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration skal du have:
- En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
- Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.