Konference - Fredericia: De store projekter

Undervisningsregion
Danmark > Syddanmark > Fredericia Kommune
Periode(r)
29. januar 2019

29. januar 2019

Fredericia ligger centralt i Danmark midt i Trekantområdet, som er ét af Danmarks vigtigste produktions- og bosætningsområder.

Fredericia har 51.391 indbyggere og har igennem mange år oplevet befolkningstilvækst. Fremover vil byen vokse med 301 personer årligt indtil 2028 i følge kommunens befolkningsprognose. Det svarer til en vækst på 7,1 procent for hele perioden. Til sammenligning forventes Danmark som helhed at få en befolkningstilvækst på 6,3 procent. Målsætningen i kommunen er dog at få en befolkningstilvækst på 350 personer årligt indtil 2028. Det kræver en befolkningstilvækst på 8,3 procent, hvis målsætningen skal opfyldes. Kommunen vil derfor arbejde for at at tiltrække nye borgere til kommunen, og at fastholde dem, der allerede bor der. Det vil særligt være indpendlere med job i kommunen, børnefamilier, studerende og nyuddannede, erhvervsaktive over 50 år samt internationale medarbejdere. I følge prognosen er der særligt en befolkningstilvækst blandt ældre, der i 2028 vil udgøre 1/5 af befokningen, hvilket svarer til en vækst på 21,3 procent i forhold til i dag.

Det er især bymidten, Taulov og Frederica Nord der har oplevet befolkningstilvækst. Også fremover ønsker kommunen at bymidten og særligt Kanalbyen skal være drivkraften for kommunens udvikling. Kanalbyen - FredericiaC er kommunens største og vigtigste byomdannelsesområde med et stort potentiale for bosætning og byliv. Det er et byudviklingsprojekt på samlet 262.000 kvm til 2,9 milliarder kr. og vil færdigudbygget rumme 1200 boliger og 2800 arbjedspladser. Kanalbyen skal føre bymidten ned til Lillebælt.

Erhvervsudviklingen er særligt koncentreret omkring FredericiaC og DanmarkC, og Fredericia ligger attraktivt nær motorvejsnettet og med korte afstande til store dele af landet for bl.a. logistik-, produktions- og lagervirksomheder.

Det er kommunens målsætning, at Fredericia er en attraktiv bosætningskommune, og at der bygges 207 boliger årligt frem mod 2028 fordelt på omkring 138 åben-lav/ tæt-lav boliger og 69 etageboliger. Byen skal tilbyde attraktive, varierende og mangfoldige boliger samt et bredt udvalg af forskellige boligtyper i flot arkitektur. Byudviklingen skal være bæredygtig og antallet af små, billige og utidssvarende boliger skal reduceres i kommunen.

Undervisningsadresse

Trinity Hotel & Konferencecenter
Gl. Færgevej 30
7000 Fredericia

Send til en kollega

0.52