MOWE Advokatpartnerselskab
Mærkbare resultater kræver stærk faglighed og forståelse for den virkelighed, den skal fungere i. Det er udgangspunktet for MOWE.
MOWE er et advokatfirma med rødder i entrepriseretten og mere end 20 års erfaring med rådgivning til bygge- og anlægsbranchen.
Vi rådgiver bygherrer, entreprenører, rådgivere og andre professionelle aktører gennem hele bygge- og anlægsprojektet. Fra de første strategiske valg, udbud og entrepriseaftaler til håndtering af ændringer, forsinkelser, ekstraarbejder, konflikter og voldgift.
Et byggeprojekt skal hænge sammen på flere niveauer. Jura, teknik, økonomi og samarbejde påvirker hinanden, og beslutninger ét sted kan få betydning for resten af projektet. Derfor kombinerer vi specialiseret juridisk rådgivning med indgående branchekendskab og forståelse for de mennesker og organisationer, der skal føre projektet ud i livet.
Vi hjælper med at skabe klare aftaler, fordele ansvar og risici og finde løsninger, der fungerer i praksis. Både når projekterne forløber som planlagt, og når udfordringerne opstår.
Det er en del af vores tilgang til at skabe Rum for samarbejde.
MOWE blev grundlagt som Molt Wengel i 2005 og har kontorer i København og Aarhus. Ud over byggeri og anlæg rådgiver vi inden for blandt andet IT og teknologi, konfliktløsning og voldgift samt strategi, organisation og ledelse.
Viden er til for at blive delt
Vores faglighed skal også skabe værdi uden for de konkrete sager. Derfor deler vi løbende viden og erfaringer gennem faglige arrangementer, perspektiver og nyhedsbreve.
Vi tager fat på de spørgsmål, der fylder i branchen. Fra nye regler og praksis til konkrete udfordringer med aftaler, forsinkelser, risikofordeling og samarbejde.
Gennem vores arrangementer inviterer vi til faglig fordybelse, erfaringsudveksling og samtaler med andre, der arbejder med de samme udfordringer.
Vil du holde dig opdateret på aktuelle juridiske problemstillinger, nye perspektiver og kommende arrangementer?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev →
MOWE. Rum for samarbejde.