
Linatech A/S er en moderne, innovativ virksomhed med udvikling og fremstilling af proces- og maskinteknologi som en kernekompetence. Selv om vi således ikke længere ”blot” er en traditionel smedevirksomhed, bygger vi fortsat på klassiske håndværkerdyder som
• Høj kvalitet
• Ordholdenhed
• Kosteffektive løsninger
Fem forretningsområder
I forbindelse med navneskiftet har vi været gennem en organisationsproces, resulterende i, at vi fremover fokuserer på fem udvalgte forretningsområder:
• Udviklingsprojekter
• Specialmaskiner
• Underleverandørarbejde
• Egne produkter
• Montage, service og reparationsopgaver.
Serviceaftale – tilpasset netop din virksomhed
Gennem en nyoprettet serviceafdeling, ledet af servicechef Morten Markvart, løser vi alle opgaver inden for montage, service og reparation - fra en enkelt specialmaskine til hele procesanlæg, og uanset om vi selv eller andre har produceret pågældende maskine eller anlæg.
Vi tilbyder en serviceaftale, tilpasset netop din virksomhed, så du slipper for langvarige, kostbare driftstop og i stedet kan koncentrere dig om din kernekompetence - at producere.
Kortere tid fra forespørgsel til tilbud
Samtidig styrker vi vores salgsorganisation. Det er også en fordel for dig som kunde, idet vi herved får mulighed for at reducere reaktionstiden væsentligt, fra vi modtager din forespørgsel på en given ordre, til vi har foretaget de nødvendige beregninger og kan fremsende vores tilbud.
Partnerskab med dig som kunde
Hos Linatech A/S er vi overbeviste om, at vi med vores skarpere fokus og nye organisation endnu bedre kan afdække og opfylde de ønsker og krav, du har som kunde, og herved udbygge og forstærke det værdifulde partnerskab mellem os.
Har du spørgsmål, ønsker eller forslag til ovenstående, så ring eller skriv til os. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Læs mere om Linatech her.