23948sdkhjf
Del siden

Uni-Tek A/S

I 2003 blev UNI-TEK A/S etableret af Lars Henrik Nielsen, og lige siden har vi haft fokus på levering, montering af garage- og industriporte, alle former for bygningsstål, reparationer/vedligehold af fabrikker, beslag til betonelementer og specialopgaver, der passer til vores kunders ønsker.

Lars blev uddannet smed tilbage i 1992 hos Fibo-værket i Ølst, lidt uden for Randers. Hans første arbejde blev hos Uni Pur Isolering i Hadsten, hvor han rejste til bl.a. Kina, Rusland og Sydafrika for, at montere og installere køleisoleringer på danske mejerier og slagterier. Da han kom hjem i 2000 begyndte han, at servicere garage- og industriporte, derfor var det også helt naturlig, at vi her hos UNI-TEK A/S startede med salg og service af ledhejseporte. 

Kort efter åbningen af UNI-TEK A/S blev Lars kontaktet af Fibo-værket med henblik på, at løse smedeopgaver for dem, og derfor har vi lige siden arbejdet med både smedearbejde og porte. I dag er UNI-TEK A/S et solidt og stabilt smedefirma med base i det østjyske, og vi tror på, at der altid findes en løsning på selv de mest udfordrende smedeopgaver.

Vi har en mission om, at vi vil gøre vores kunder, leverandører og personale til et team! Vores vision er, at vi vil være kunders og leverandørers foretrukne samarbejdspartner.

Vi er i UNI-TEK A/S bevidste om, at en del stålproducenter ikke efterlever kravene i henhold til EN 1090. CE-mærkningen kræver en del ressourcer for at opfylde, efterleve og dokumentere kravene, men alternativet kan dog betyde alvorlige økonomiske konsekvenser for bygherrer og entreprenører. Hvis der anvendes bærende stål- og aluminiumsprodukter, som ikke er CE-mærket, i byggeriet, bliver dokumentationen for byggeriets bærende system mangelfuld, hvilket oftest vil betyde meget dyre og tidskrævende følger for hele byggeriet.

Netop derfor tager vi vores ansvar som producent, leverandør og montør meget seriøst hos UNI-TEK A/S, og derfor var vi også ude i god tid med at få standard EN 1090 indarbejdet i vores rutiner og daglige arbejde. Det indebærer blandt andet, at vi har implementeret et kvalitetsstyringssystem, der sikrer og dokumenterer, at vi lever op til alle standardens krav samt tilgodeser kravene til væsentlige svejserelaterede opgaver i henhold til DS/EN ISO 3834 serien.

Foruden at kvalitetskontrollere vores eget arbejde, stiller vi også de fornødne krav til alle andre parter i processen for at sikre, at det endelig produkt efterlever alle de europæiske standarder.

I praksis betyder det, at vi kræver en underleverandørserklæring fra alle vores leverandører for at sikre, at de og deres produkter kan og vil leve op til EN 1090.

For vores kunder betyder det, at vi har brug for al den fornødne viden om byggeprojektet allerede i starten af processen. For at vi kan garantere at leve op til kravet om CE-mærkning, skal følgende punkter afklares i tilbudsfasen:                                                                                                                                          

Er der taget stilling til udførelsesklassen (EXC.)?
Er alle produktionstegninger udført i henhold til EN-1090?
Foreligger der specielle krav til korrosionsbeskyttelse?
Foreligger der særlige krav til kontrol og prøvning (NDT)?
Foreligger der en standardsvejseplan?
Foreligger der krav til mærkning og sporbarhed af materialer?
Hos UNI-TEK A/S er vi rutinerede i de nødvendige krav og hele systemet omkring dem. Derfor indgår vi gerne i samarbejde om at få afklaret alle punkter. Vi kan desuden hjælpe med at udfærdige EN 1090 godkendte produktionstegninger i 3D med de nyeste værktøjer fra Inventor.

Hos UNI-TEK A/S dedikerer vi en del arbejdstid til at være i dialog og hjælpe kunder og samarbejdspartner med at finde, forme og føre den rigtige beslutning ud i praksis. Vi sparrer og samarbejder med en lang række af ingeniører og arkitekter om stålkonstruktioner, for at alle kan komme i mål med deres opgaver. Vi har erfaring med at optimere og finde den rigtige pris på den enkelte løsning hver gang.

Uni-Tek A/S
Ørneborgvej 48
8960 Randers SØ
Danmark
CVR nummer: DK31332419
21
Find os på

Kontaktpersoner

{{ contact.name }}
{{ contact.title }}
Indlæs flere

Virksomhedsportefølje

Indlæs flere

Send til en kollega

0.386