Building Awards 2018 - En hyldest til dansk byggeri
9. november 2018 - Langelinje Pavilionen, Langelinie 10, 2100 København Ø - Se mere her
Danmark er som en af verdens ledende nationer inden for bæredygtigt, klima- og energibevidst byggeri frontløbere i udviklingen af levedygtige byer og intelligent infrastruktur. En fremadrettet og værdiskabende udvikling, der med fokus på FNs verdensmål er i konstant fremdrift mod de bedste og mest fremtidssikrede løsninger. Der bygges som aldrig før i Danmark. Især de store byer er i vækst med fortsat voksende befolkningstal og øget befolkningstæthed. Det betyder behov for flere boliger, flere uddannelsesinstitutioner, udvidet infrastruktur, flere ældreboliger og øgede sygehusfaciliteter. Alt sammen byggeri, der ønskes opført efter de seneste krav og forskrifter indenfor bæredygtigt og miljøbevidst byggeri.
Danmark er kendt for fællesskabets stærke resultater. Resultater, der kun kan opnås gennem konstruktivt samarbejde, der kræver bestandig og kontinuerlig attention – ikke mindst i byggebranchen. Nu- og fremtidens byggeri befinder sig i en smeltedigel af energi-, klima-, miljø- og globaliseringsmæssige udfordringer, som kun et stærkt fællesskab og optimeret samarbejde kan løfte. Et fokus Licitationen og Bygherreforeningen vil være med til at bifalde sammen med Boligfonden Kuben og Lean Construction Danmark.
Med udgangspunkt i Danmarks rolle og potentiale som vejledende udstillingsvindue for en verden med stigende urbanisering og globalisering vil Licitationen i samarbejde med Bygherreforeningen hylde den danske fremdriftighed inden for byggeri. Hele landet er præget af spændende og udviklende projekter, som har væsentlig og værdiskabende betydning i såvel dagens som fremtidens samfund. Projekter, der fortjener mere synlighed, højere værdsættelse og endnu større opbakning.
Building Award 2018 har til formål at profilere byggeriets værdiskabelse i samfundet og hædre de aktører eller projekter, som udmærker sig og skaber en forskel. Fra innovative løsninger, energibesparende projekter til et klimavenligt udsyn med fokus på miljø og cirkulær økonomi. Alt sammen byggetekniske udfordringer, der er er med til at gøre vores verden til et bedre sted – også om 100 år.
Køb billetter til jeres virksomhed og samarbejdspartnere her!