23948sdkhjf

Har monteret mere end 50 broer i Københavns Sydhavn – nu laver CG Jensen endnu en

CG Jensen har gennem en årrække opført i alt 23 broer på Sluseholmen i Københavns Sydhavn i forbindelse med byggemodningen af den nye kanalbydel.

Nu skal entreprenørfirmaets division Stål i samarbejde med divisionen Anlæg Vest etablere endnu en, denne gang en 18 meter lang vej- og stibro. Det skriver CG Jensen i en pressemeddelelse.

Den første bro monterede firmaets folk på Sluseholmen man i 2005 – endda med det samme hold af medarbejdere.

– Det er de samme mennesker, der er involveret i projektet, der også var der i 2005, både fra division 7110 og division 7120. Så der er mulighed for at trække på noget erfaring, siger divisionschef i Stål, Henrik Berg, i pressemeddelelsen.

Den nye vej- og stibro får plads til både biler, fodgængere og cyklister. Den er 13,6 meter bred og vejer 61 ton. Broen forventes monteret i august 2023.

50+ broer

Tæller man de øvrige nye kanalbydele Enghave Brygge og Teglholmen med, har CG Jensen monteret i alt 51 broer i Københavns Sydhavn igennem de senere år.

– Projekterne på Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge er eksempler på projekter, hvor indholdet af egenproduktion er næsten 100 pct. Når man tager størrelsen af disse projekter i betragtning, så giver de ikke de store problemer og må siges at være nogle af CG Jensens mest succesfulde projekter, udtaler Henrik Berg.

CG Jensen har gennem 17 år byggemodnet omkring 270.000 kvadratmeter i Københavns Sydhavn.

Broerne på billederne er tidligere opførte broer på henholdsvis Teglholmen og Enghave Brygge.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Sluseholmen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.875