23948sdkhjf

Licitationen mener: Mangel på P-pladser må ikke true produktiviteten

Hvem har ikke prøvet at køre rundt i halve eller hele timer en sen aften i den indre del af København for at finde en parkeringsplads.

Denne signatur har, og jeg er langt fra den eneste. Men det er ikke kun i aftentimerne, at det er stort set umuligt at finde en parkeringsplads. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at ikke mindst i Aarhus og København er erhvervslivet utilfredse med parkeringsmulighederne.

Det betyder øgede ventetider og stigende priser for kunderne og kan i sidste ende betyde, at virksomhederne må sige nej til opgaver.

I København er parkeringsforholdene et stort stridspunkt mellem det røde flertal på rådhuset og de blå partier. For nuværende teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten lægger ikke skjul på, at hun gerne ser bilerne helt væk fra den indre by. En retning, som ikke er fremmed for de andre røde partier.

Derfor skal man jo nok heller ikke forvente, at partierne udviser den store lyst til at forbedre parkeringsforholdene. Og slet ikke med et kommunalvalg lige om hjørnet, der spår rødt flertal i København.

Men analysen viser jo med al tydelighed, at det er en farlig vej at gå. For det skader virksomhedernes produktivitet, når de må sige nej til opgaver på grund af parkeringsforhold. Og dét i en tid hvor mangel på ansatte også hæmmer virksomhedernes produktion.

Korstoget mod biler i byerne er efterhånden ved at blive farligt for dansk erhvervsliv. Det bør politikerne have i tankerne i fremtiden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125