Fokus på aflevering og salg fører til fejl og lav kvalitet i byggeriet
Den britiske forsker i fast ejendom, Antony Slumbers, kom for nylig i Pressens Hus i København med en kras opsang til hele den globale udviklings- og byggebranche:
"Der er ikke brug for bare at bygge og bygge og så hoppe videre til næste projekt, som vi gør i dag. Nej, i stedet bør branchen bygge, måle og lære af dens resultater. Kun sådan kan vi undgå at gentage de samme fejl igen og igen og skabe bedre byggerier ".
Dermed ramte han hovedet på sømmet. Den mest udbredte måde for udviklere at teste kvaliteten af et nyt byggeri er fortsat, om det kan sælges. På trods af at alt for mange danske byggeprojekter reelt rummer en for lav kvalitet - selvom de kan sælges.
For meget larm - for lidt liv
Fokus på hurtighed og eksekvering er så integreret i byggeriet, at det medfører for mange fejl i afleveringen. Kvaliteten og slidstyrken i de anvendte byggematerialer lader ofte noget tilbage at ønske. På designsiden (og positivsiden) rummer moderne boliger typisk fine funktioner, men der er også eksempler på manglende arkitektonisk sammenhæng. I indre København er der eksempler på boliger, der nærmest er presset ind langs store trafikveje og larmende S-togsstrækninger. Andre steder vil vinden mellem bygningerne ingen ende tage, og andre steder igen er der støvsuget for liv. Det er ikke kvalitet.
Så hvordan kan vi gøre det attraktivt for udviklere, investorer, arkitekter og entreprenører at ændre på deres modus operandi og i højere grad forudsige brugerværdien og anvende denne viden i nye byggerier? Og hvordan kan dette løfte investorernes profitabilitet?
Data så tidligt som muligt
Svaret går især hånd i hånd med data og kunstig intelligens.
Udvikling skal handle mindre om opgradering af eksisterende bygninger. Ved at bruge 20 procent af ressourcerne i den initiale designproces i stedet for byggeriets sidste del, forbedrer man byggeriet med 50 procent, viser en rapport fra 2018 fra McKinsey. Vi skal altså underbygge den arkitektoniske intuition med konkrete data allerede i design- og planlægningsfasen.
Gennem iterative processer, hvor vi lader intelligente computersimuleringer afprøve alle tænkelige projektmuligheder, finder vi løsningsforslag, som mere præcist rammer brugernes, området og byens behov.
Samtidig vinder begrebet ’Space as a Service’ an, og fremtidens ’vinderbygninger’ udgør ikke kun en fysisk boks, som man opbevarer mennesker i, nej, de servicerer brugerne ud fra det, de laver her og nu. Også dette arbejde begynder allerede i planlægnings- og designdelen og beror på data, der kvantificerer brugernes "servicebehov".
Arkitekter får superkræfter
Ifølge Moores lov voksede computerkraften mellem 2012 og 2018 ufattelige 300.000 gange. Udviklingen fortsætter i skivende stund, og kunstig intelligens vil på den måde give arkitekterne og udviklingsarbejdet superkræfter.
Ikke blot vil kunstig intelligens frikøbe værdifuld tid for arkitekter og designere, den vil også inddrage unikke makro- og mikrodata og forudsige, hvor en bygning opføres bedst og uden spildplads. Kunstig intelligens skal i højere grad gøre det grove arbejde, og så skal arkitekten træffe de endelig kreative valg.
Øget profitabilitet
Endelig er der gode nyheder om det økonomiske.
Fremtidige byggerier som tager afsæt i data og kunstig intelligens vil have større værdi for brugerne. Med større sikkerhed matcher de byen, lokalområdet og brugernes behov, og så vil vi se bedre pladsudnyttelse og flere kvadratmeter til salg.
Dermed vil bygningen have mere kvalitet og en større værdi for private og institutionelle investorer - og udviklerne selv, som får en bedre vare at sælge.
Artiklen er en del af temaet Debat.
